Den 6. juli bliver én af landets fremmeste tænkere, Thomas Moore, ført til skafottet i Tower of London.

Den 6. juli 1535 bliver den engelske filosof og statsmand, Thomas More halshugget i Tower of London. More har opbygget et ry som én af Europas fremmeste filosoffer og en imponerende karriere som jurist og politiker. Til sidst koster hans principper ham livet.

I vore dage er More mest kendt for bogen Utopia, som han udgiver i 1516. Her beskriver More et ideelt samfund uden privat ejendomsret, med en udbygget velfærdsstat og næsten total religiøs tolerance, undtagen for gudsfornægtere, som han mener, bør udryddes.

Ved siden af sine skriverier gør More karriere i den tidlige renæssances England. Han starter opstigningen på den politiske rangstige i 1510 som undersherif i London. Han stiger hurtigt i graderne og får plads i rigsrådet, der  rådgiver kong Henrik VIII, og i 1521 bliver han adlet. Efter nogle år som succesfuld diplomat udnævnes More i 1527 til kansler, den øverste ministerpost under kongen.

Posten bliver dog snart  et problem for More, der kommer mere og mere i konflikt med kongens politik, især i religiøse spørgsmål. More har i årevis været modstandere af reformationsbølgen, der skylder gennem det meste af Europa imod den katolske kirkes magt. 

Henrik VIII viser mere og mere interesse for reformationen og dens muligheder for at frigøre sig fra pavens magt og styrke kongemagten. I 1530 siger More  op som kansler, men dermed slutter hans problemer ikke.

Da kong Henrik lader sig skille fra sin første kone for at gifte sig med Anne Boleyn, holder han gode miner til slet spil, da kongen gør Anne til dronning, er det for meget for More, som nægter at deltage i kroningceremonien i 1533.

Kongen vil ikke lade den majestætsfornærmelse siddende på sig og får More anklaget for at modtage bestikkelse. Det bliver starten på en lang retssag, hvor More som den erfarne jurist tilbageviser den ene falske anklage efter den anden. Til sidst bliver More dog offer for sin egen principfasthed.

Den 13. april 1534 indkaldes han for en kongelig kommission for at sværge troskabsed til kongen i overensstemmelse med arvefølgeloven, der netop er vedtaget. More fremsiger det meste af eden, men nægter at fremsige den såkaldte suverænitetsed, fordi den omtaler kongen som herre over religiøse spørgsmål i riget ­– en magt, som More mener, ligger hos paven.

Dermed er Mores skæbne beseglet, han bliver hurtigt dømt for højforræderi af en domstol, der mest består af hans personlige fjender, og dømt til døden ved »hængning, strækning og partering«. Kongen mildner dog straffen til halshugning, og den 6. juli bliver én af landets fremmeste tænkere ført til skafottet.