Det fører til flere dages gadekampe med mange dræbte, da Nordstaterne indfører værnepligt under Den Amerikanske Borgerkrig.

Den 7. juli 1863 begynder den første indskrivning af værnepligtige i USA's historie. Værnepligt er ellers i direkte modstrid med de liberalistiske principper, som landet er grundlagt på, men her midt under borgerkrigen mellem nord og syd må principperne vige for den tvingende nødvendighed.

Unionen (det vil sige nordstaterne) står i en frygtelig knibe, deres hære taber det ene slag efter det andet mod talmæssigt underlegne modstandere. Den amerikanske hær har desperat brug for nye soldater til at fylde hullerne i geledderne.

Konføderationen (det vil sige sydstaterne) har allerede tidligere forsøgt sig med værnepligt, men er blevet mødt med massiv modstand. Da Nordstaternes præsident Abraham Lincoln beslutter at indføre værnepligt, hvor rekrutterne skal vælges efter et lotterisystem, er han da også klar over, at han stikker hånden i en hvepserede.

Den 13. juli, mindre end én uge efter at lodtrækningerne er begyndt, bryder urolighederne løs i New York. Gadekampe mellem politi, militær og vrede borgere står på i flere dage inden oprøret bliver slået ned, og mindst 120 mennesker bliver dræbt.

I sidste ende bliver det dog kun omkring to procent af Unionens hær under borgerkrigen der kommer til at bestå af værnepligtige, og værnepligten bliver afskaffet straks efter Unionens sejr.

Siden er værnepligten blevet genindført under forskellige former fire gange: Under Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen, alle gange under voldsomme protester fra dele af det amerikanske samfund. I modsætning til under Borgerkrigen handler det her ikke om at forsvare USA's fortsatte eksistens, men derimod om at beskytte USA's interesser overalt i verden.

I resten af verden, hvor værnepligt er reglen snarere end undtagelsen, kan det måske være svært at forstå, at emnet kan vække så stærke følelser, men for amerikanske liberalister er det et direkte overgreb mod deres amerikanske frihedsværdier. Én »amerikansk frihedsværdi« har dog bestået gennem alle disse år: Overklassens ret til at beskytte deres sønner mod at blive sendt i krig.

I 1863 kan man simpelthen købe sig fri af lodtrækningen for 300 dollars. Siden er metoderne blevet mere sofistikerede. For eksempel bliver den senere præsident George W. Bush sikret en ufarlig plads i luftforsvaret hjemme i USA, mens resten af USA's ungdom risikerer at blive tvunget i krig i Vietnam i 1960’erne.