At ISAF bliver den første store NATO-operation udenfor Europas grænser nogensinde, har mere end bare kosmetisk betydning.

Den 11. august 2003 overtager NATO formelt kommandoen over de udenlandske besættelsestropper i Afghanistan. Det bliver militæralliancens første store operation udenfor Europa siden organisationens oprettelse i 1949.

International Security Assistance Force (ISAF), som NATO-styrken officielt hedder, er oprettet 20. december 2001 af FN’s Sikkerhedsråd efter afslutningen af de indledende krigshandlinger efter det USA-ledede angreb den 7. oktober, som kom i kølvandet på terrorangrebene i New York og Washington den 11. september.

At angrebet er i strid med FN-pagten, taler man ikke så meget om i de dage. ISAF samler dels tropper fra den såkaldte koalition af lande, der deltog i det indledende angreb dels tropper, som kun sende tropper under et  FN-mandat. I Danmark vedtager et flertal Folketinget den 14. december 2001 at sende specialtropper til USA’s krig i Afghanistan.

De første halvandet år består ISAF’s rolle næsten udelukkende i at beskytte den USA-støttede marionetregering i Kabul, mens USA og Storbritannien fører krigen videre i resten af Afghanistan. Efter USA’s angreb på Irak i foråret 2003 står det imidlertid klart, at USA’s tropper ikke både kan fortsætte krigen i Afghanistan og samtidig knuse den irakiske modstand.

Derfor overtager NATO officielt den politiske og militære ledelse af ISAF, der dermed i praksis ophører med at være en FN-styrke. At ISAF bliver den første store NATO-operation udenfor Europa nogensinde har mere end bare kosmetisk betydning. Det giver USA mulighed for at bruge ISAF-styrkerne til kraftigt at intensivere krigen i Afghanistan uden at trække tropper ud af krigen i Irak.

ISAF’s mission ændrer sig grundlæggende fra at holde regeringen i Kabul ved magten gennem deres blotte tilstedeværelse til åben kamp mod afghanske modstandsfolk, som medierne under ét betegner som Taleban.

For første gang lider andre nationer end USA og Storbritannien alvorlige tab. I september 2001 lover daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen USA’s præsident George W. Bush, at »vi er med jer hele vejen«.  Det løfte har han og de efterfølgende Rasmussen’er, Anders Fogh og Lars Løkke, opfyldt.

Med 650 soldater er Danmark suverænt det land i »koalitionen«, der har den største styrke i Afghanistan i forhold til befolkningstallet, og med 34 soldater dræbt, og et ukendt antal sårede og lemlæstede har danske styrker også lidt de hårdeste tab. Det er dog for intet at regne mod de titusindvis af civile afghanere, der har mistet livet i krigen.