Hvad stiller man op med sølle 20.000 euro i kompensation for at blive taget i røven af sin evigt usle arbejdsplads? Man hyrer en prof til at nakke chefen
af Malene Korsgaard Lauritsen
Komedien Louise – Michel er en hyldest til »den røde jomfru af Montmartre«, som blev født i Frankrig i 1830. Lige så voldelig, lige så anarkistisk, lige så surrealistisk.
Der er grund til at drikke alkohol den dag, da den synkende møgfabrik endelig giver sine samlebåndsdamer en grund til at feste med resten af den franske underklasse på bodegaen.
De har fået en gave. Splinternye, stive, firkantede kitler. Med navn. Et forsøg på at aflede damerne fra direktørens feje flugt.
Men så nemt går det ikke. For disse kvinder er enstemmigt med på selv det mest utænkelige forslag, så længe nogen er vanvittig nok til at stille det.
En tikkende bombe
Louise er en skrumlet, knastør og kønsløs skabning. Hver morgen brager hun ubemærket ind på den tarvelige, franske samlebåndsfabrik, til hun igen stempler ud og besværet vader hjem med duknakke og hurtige, spredte ben.
Det er Frankrig anno nårsomhelst. Louises teltdugsfrakke går i ét med den tidsløse asfalt og boligblokken, som en morgen styrter sammen bag hende, fordi hun kun kan læse vokaler og ikke har forstået opslaget om nedrivning. Hun har heller ikke opdaget, at der ikke længere bor andre mennesker i bygningen.
Den kedelige kæmpe indlader sig aldrig på øjenkontakt og der er noget yderst utrygt over hendes umiddelbare tungnemme færden, samtidig med at hun fejlagtigt giver indtrykket af ikke at kunne gøre en flue fortræd.
For det kan hun. Hun er en tavs, tikkende bombe fyldt til bristepunktet af had til sin perverse chef på møgfabrikken. Og da samlebåndsdamerne en dag møder op til en rungende tom fabrikshal, kommer hun endelig til sin ret.
Bizar morderjagt
Louise møder ved en tilfældighed Michel på gaden, da hun er ude for at opstøve en lejemorder. Han taber en hjemmelavet pistol på fortovet, og snart er de pot og pande.
Et fantastisk par med en meget ugennemtænkt plan i en bizar morderjagt. En psykopatisk hård mandekvinde og en blød, men våbenglad mand (som i virkeligheden ikke kan gøre en hundhvalp tavs) i en medrivende, sindssyg, græsk tango.
To voldsomt hormonelt forstyrrede, sociale tabere i en klumpet kamp mod verdens uretfærdighed og kapitalisme.
Kulsort anarki
Louise-Michel er en genistreg fra det fransk/belgiske indie-instruktørpar Gustave de Kervern og Benoit Deléphine.
En underspillet, kulsort komedie, hvis handling pludselig og igen og igen drejer skarpt til du ikke længere kan forbløffes af dens afsindige uforudsigelighed.
Filmen er tilegnet den voldelige, franske anarkist Louise Michel, som medvirkede til snigmordet på Napoleon III. Som selv krævede at blive henrettet. Som ledte en flok, der stjal fra en bagerbutik og som til sidst døde af en lungebetændelse i 1905.
Filmen er ingen biografi, men den afspejler den samme måbende usandsynlighed i dette underlige livsforløb. Forløbet er groft skildret med statisk kamera og fastlåst fokus, som skuespillerne bevæger sig ind og ud af.
Louise – Michel er en smuk sjældenhed, som vil få dig til at le højt i dit eget selskab.
Louise – Michel. Instruktører: Gustave de Kervern, Benoit Deléphine. Premiere i dag. Vises i Vester Vov Vov i København, Øst for Paradis i Århus og Cafébiografen i Odense.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
