»Astrid Noack tilbage« genoplever de 16 år, hvor billedhuggeren Astrid Noack skabte en række væsentlige skulpturer i en nedlagt hestestald på Ydre Nørrebro.

Stor kunst i en tidlomme

af Gert Poder

Kvinden er enkelt klædt – i sort som en balletdanser. Hun ruller stilfærdigt et ildrødt tæppe ud, uforstyrret af de mange gæster i det trange rum.

Anledningen er åbningen af Astrid Noack tilbage i baghuset, Rådmandsgade 34 og kvinden er koreografen Jytte Kjøbæk. De næste ti minutter mimer hun en række stillinger fra skulpturer af Astrid Noack (1888-1954), skabt her fra 1936 til 1950.

Huset har mirakuløst overlevet nedrivning, og en kreds af folk har nu dannet foreningen Astrid Noacks Atelier i Rådmandsgade.

De vil bevare den gamle bygning, baggårdens miljø og mindet om en kvindelig kunstner, der aldrig gik på kompromis.

ET BARSK LIV
Det har været en barsk tilværelse, den smukke købmandsdatter fra Ribe, født med en guldske i munden, har levet her. Det rå, utætte rum blev opvarmet af en lille støbejernsovn. Den skaffede både varme til rummet, kaffen og maden.

Lyset kom især fra vinduet over døren, så i den ende arbejdede hun med skulpturerne. Her stod et lille bord, ovnen og et par stole. I den anden ende stod en opklappelig seng.

Rummet var fyldt med de værker, hun arbejdede på, dækket af våde klude for at holde leret vådt og frisk. På væggene hang skitser og tegninger fra kunstnervenner.

Penge var der ikke mange af. En stor del af udgifterne var øremærket til de kiks, der var et kærkomment påskud for kvarterets unger til at sidde model eller bare besøge kunstnerdamen i baggården.

Som så mange andre unge kunstnere drog Astrid Noack til Paris efter Første Verdenskrig, men det satte depressionen i 1929 en stopper for. Hun vendte hjem til Danmark.

I 1936 flyttede hun til Rådmandsgade, som mindede hende meget om det arbejderkvarter i Paris, hvor hun boede. Hendes kunstneriske gennembrud kom i 1939 med statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum.

I 1944 fulgte en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen, og efter krigen blev hun en yndet udstiller i Sverige og Norge.

Astrid Noack var overbevist kommunist. Møderne gad hun ikke gå til, men hun hjalp trolig med at sælge Land og Folk på gaden. Under krigen fandt modstandsfolk og flygtninge altid støtte i hendes baghus.

Astrid Noacks værker har øjnene rettet mod mennesket i balance. De rolige positurer, tilsyneladende tilfældigt foldede hænder, benene der står roligt, let spredte, en krop der hviler i sig selv.

Hun er som en bekymret, men alligevel lykkelig kvinde, der kaster blikket på sine nærmeste, bader dem i sit moderlige overskud, beskytter og støtter.

Det hårde liv med våde lerklude havde slidt på hendes helbred. Det samme havde de mange cigaretter, som altid sad skruet fast i kæften.

Opholdene på Øresundshospitalet blev stadig længere, og Anden Juledag 1954 sov hun ind, ramt af lungekræft.

Astrid Noack tilbage. Rådmandsgade 34, Nørrebro. Åbent: Fredage og lørdage kl. 14-17 til 2. oktober.