09 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dårligt nyt for dansk jazz

Dårligt nyt for dansk jazz

Fredag, 27. august, 2010, 09:43:30

af Ib Olsen

De første 6 måneder af året har ikke været gode for dansk jazz.

Først drejede vor største leverandør af jazznoder, Danmusik, nøglen om. Den var ledet af en sympatisk japaner med flere danskere som dygtige medarbejdere. Faldende salg og en meget dyr husleje i Vognmagergade lukkede butikken.

Den 18. juli kom så turen til Jazzkælderen. Det er et virkeligt stort tab. Jeg har handlet i butikken fra den spæde start i kælderen på Gråbrødretorv.

Senere flyttede Jazzkælderen til hjørnet af Skindergade og Gråbrødretorv. Det var en meget stor og flot butik, ejet af new yorkeren David Reuss og hans danske kone Dorte. Da CD salget faldt, begyndte Dorte at lave sushi, som solgte ret godt.

David var fantastisk til at skaffe CD’er hjem fra USA, som ellers ikke var til salg i Danmark. Dorte havde også et solidt kendskab til jazz, så man kunne altid diskutere jazznyt med dem.

De arrangerede også en hel del live jazz i de hyggelige lokaler, som lukkede 18. juli under Copenhagen Jazz Festival – efter 18 gode år.

 Et meget besøgt jazzkursus på Ærø folkehøjskole blev også aflyst, da skolen måtte dreje nøglen om på grund af dårlig økonomi og svigtende elevtal til deres lange kurser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2010 - 09:43   03. sep. 2012 - 10:54

Musik