Der var ikke et øje tørt eller et ledigt sæde, da 1300 gæster mødtes til Revyernes Revy i søndags. Det foregik på Bakken nord for København i Cirkusrevyens store telt.
Det er arrangeret af Skuespillerforeningen af 1879, der med sine 130 år er verdens ældste kontinuerlige sammenslutning af skuespillere. Overskudet går til foreningens humanitære arbejde, og alle medvirker gratis. Foreningen yder økonomisk hjælp og støtte til medlemmer med behov for hjælp.
Ved Revyernes Revy mødes revyfolk fra hele landet og spiller nogle af deres bedste sketches, i år udvalgt af en jury bestående af tre kritikere. De samme havde også indstillet kandidater til de fire priser, der traditionelt uddeles.
Årets Revykunstner, som før hed Årets Dirch, gik i år til Tom Jensen fra Nykøbing F.-revyen. Årets Revyforfatter blev Jacob Morild fra Ganløse-Revyen, Årets Revykomponist blev Jens Krøyer fra Rottefælden i Svendborg. Endelig gik prisen som Årets Revy til aftenens vært, Cirkusrevyen.
Medlemmerne af Skuespillerforeningen af 1879 kårede desuden Årets Æreskunstner. Valget faldt i år på den folkekære skuespillerinde Grethe Mogensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278