Den canadiske sanger Frazey Ford leverer med Obidiah en velsvingende og afslappet gang musik af den slags, der finder vej til mellemgulvet.
af Mikael Strandbech
Frazey Ford synger hjerteskærende om at blive forladt i ”If you gonna go”. Med lakonisk selvindsigt i ”Blue Streak Mama” om kvinden, der har svært ved at binde sig til andre. Om den mærkelige fugl i ”Bird of Paradise ”.
Og hele tiden synger canadiske Frazey Ford med en egen sensuel, bluesie, hæs, eksplosiv tilbageholdenhed, der kan minde både om Janis Joplin eller Cat Power. Dog uden den førstes vildskab og den andens orginalitet.
Bandet følger enhver af Frazeys fraseringer tæt. Ubesværet og indlevet. Afslappet og velsvingende.
Musikken befinder sig et sted mellem folk, blues og soul. Akutiske guitarer, elguitarer, bas og trommer, lavtmeldt hammond orgel og diskrete blæsere. Flot kor-arbejde.
Bob Dylan-nummeret ”One More Cup of Coffee” passer fint ind på et overbevisende debutalbum indeholdende hovedsagligt eget materiale.
Inden solodebuten har Frazey Ford sunget 10 år i folk-country gruppen The Be Good Tanyas.
Frazey Ford: Obadiah. Nettwerk/Playground Music
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
