Mens man ude i verden mobiliserede til opgøret med Nazi-Tyskland var Socialdemokratiet mere optaget af at få stoppet DKP’s fremgang.

For at bekæmpe den stigende tilslutning til kommunisterne dannede Socialdemokratiet den 2. september 1935 Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA).

Det skete samtidig med, at man ude i verden mobiliserede til det skæbnesvangre opgør med Nazi-Tyskland. Den kommunistiske Internationale, Komintern, havde afholdt sin syvende verdenskongres i august og opfordret til dannelse af en enhedsfront i kampen mod fascismen.

De danske kommunister sluttede op om Kominterns linie, men Socialdemokratiet ville ikke være med i en fælles kamp. I stedet var Socialdemokratiet mere optaget af, at få stoppet den fremgang, kommunisterne havde fået de sidste år.

Ved folketingsvalget i 1932 fik DKP 17.000 stemmer og kom i Folketinget med to mandater. Ved valget i 1935 forøgede kommunisterne stemmetallet til 27.000. Samtidig havde de fremgang i fagbevægelsen og arbejdsløshedsbevægelsen.

På den baggrund fandt ledende socialdemokrater tiden moden til en effektivisering af kommunistbekæmpelsen. På partikongressen i Aalborg i 1935 blev kongresudvalgets betænkning angående »Arbejderbevægelsens agitation og propaganda« fremlagt og godkendt. Dette førte til dannelsen af HIPA den 2. september.

Formålet med organisationen blev formelt formuleret som en bekæmpelse af både nazistiske og kommunistiske tendenser. Organisationens overvejende arbejde var dog kampen mod kommunismen.

De tre organisationer bag dannelsen af HIPA var Arbejdernes Fællesorganisation i København, DsF (De Samvirkende Fagforbund) og Socialdemokratiet.

 Frem til april 1937 var Hedtoft Hansen leder af HIPA. Til det daglige arbejde i Rosenørns Allé ansattes et par lønnede sekretærer, blandt andre Flemming Madsen, som senere blev kendt fra tv.

HIPA's aktiviteter kan opdeles i fire hovedkategorierne: 1. Udsendelse af agitationsmateriale. 2. Afholdelse og aflytning af møder. 3. Støtte til forskellige organisationer. 4. Opbygning af et kartotek over kommunister.

Under besættelsen blev HIPA nedlagt. I stedet opstod i 1944 Arbejderbevægelsens Informations-Central, AIC, som skulle »propagandistisk forberede og tilrettelægge et fremstød efter krigen på den demokratiske socialismens linie«.

AIC fortsatte også registreringer af kommunister ude på arbejdspladserne og senere også fredsbevægelsen og den øvrige danske venstrefløj .

AIC's personoplysninger om navngivne kommunistiske tillidsfolk på de danske arbejdspladser var ikke forbeholdt Socialdemokratiet. De gik også videre til den amerikanske ambassade, der oversatte rapporterne og sendte dem videre til CIA i 20 eksemplarer. AIC samarbejdede i denne periode også med Forsvarets Efterretningstjeneste.

AIC blev nedlagt i 1973.