Stine Bork Kristensen har talt med de to kuratorer, danske Charlotte Bagger Brandt og camerounske Koyo Kouoh om Make Yourself At Home. Udstillingen er en del af My World IMAGES og åbnede på Kunsthal Charlottenborg 3. september 2010.

En granskning af gæstfriheden

Hvis man ser på mode og design og selv arkitektur, så er det kunstretninger instrueret af kreativitet, men i modsætning til billedkunst gør deres produktionsprocesser dem i stand til at deltage i det økonomiske spil; dermed legitimeres de og får status i samfundet.

Kunstnerisk praksis i Afrika skal til stadighed retfærdiggøre sig selv og er afhængig af støtte og folks gode vilje. En af mange udfordringer ved at arbejde med kunst i Afrika er, at dit arbejde ganske enkelt udspiller sig, hvor økonomien er svag og kulturen og kreativiteten stærk. Men jeg har den målsætning, at kunstnere en dag skal tælle i det afrikanske samfund på lige fod med design og mode og arkitektur.

Enhver praksis er påvirket af sine omgivelser og af den historie omgivelserne bærer med sig. Jeg bor i et miljø, hvor folk til stadighed udfordres på det daglige plan. Og jeg vil ikke udsondre denne virkelighed fra mit arbejde. Et aspekt, som virkelig nærer min modus operandi er det faktum, at jeg er overbevist om, at kunst og kunstneren bidrager til menneskehedens udvikling. Kunsten har så absolut en rolle at spille i samfundet. Den rolle kan så have mange forskellige former.î

Ej blot til lyst
Jeg er interesseret i funktionalitet i en kunst, der ikke bare har æstetisk og filosofisk værdi, men også imødekommer forventninger i samfundet om sociale forandringer.

Derfor kalder jeg hellere mig selv exhibitionmaker end kurator. Kuratorpraksis i dag er ofte ren kunstteori og analyse, der ikke reflekterer på det behov for samfundsengagement, som min praksis indkapsler.

En kunstner, hvis arbejde jeg er meget fascineret af, er den unge nigerianske fotograf George Osodi – en af kunstnerne på Make Your Self At Home. Han har lavet et vidunderligt og meget vigtigt fotoessay om Niger-deltaet i Nigeria. Om den store olieproduktion der.

Osodi italesatte hele den forfærdelige situation – de ulykkelige konsekvenser, som de store olieselskaber har for miljøet, ressourcerne, lokalbefolkningen, økonomien og den politik som føres – alene gennem sine fotos.î

Æstetik udelukker ikke tanke, udelukker ikke engagement. Jeg er absolut interesseret i æstetik, men i en æstetik, der rækker ud over visuel forførelse.î

Jeg vil vække sanserne
Udstillingen handler dybest set om, hvad folk forventer af hinanden. Om folks projektioner af hinanden, om folks frygt for hinanden. Om angst. Begær.

Det er alt dette, som Charlotte Bagger Brandt og jeg svøber omkring begrebet gæstfrihed. En gæstfrihed, der er truet nu om dage, hvor man kan se, at ikke bare mennesker vægrer sig mere ved at modtage gæster, men at også regioner og nationer afviser folk fra andre steder.

Vi ønsker at se på gæstfrihed i forhold til migration og integration. Se på, hvordan global udnyttelse af naturens ressourcer skaber situationer, der tvinger folk til at flytte og hvordan de, når de flytter, ikke er velkomne nogen steder.î

Vi ønsker også at udforske gæstfrihed på et mere intimt niveau. Gæstfrihed menneske til menneske. Og det kan sagtens være forholdet mellem naboer af samme nationalitet og kulturel baggrund.

Det er selve begrebet gæstfrihed som et rum for udveksling og menneskelig interaktion. Og som et mentalt rum for gæstfrihed. Parat­heden til at imødekomme og rumme andres idéer og tanker – tanker du hidtil slet ikke var bekendt med.

Dette intellektuelle rum er meget vigtigt i forhold til, hvad vi ønsker at undersøge og realisere med Make Your Self At Home.

Først og fremmest vil jeg gerne have at folk bliver berørte, af vores udstilling, fordi at det er der det begynder. Jeg vil, at deres sanser vækkes; at de bliver udfordret visuelt- også fysisk, på en eller anden måde.

Men mest af alt ønsker jeg, at publikum vil gå hjem og tænke over deres egen kapacitet med hensyn til gæstfrihed – og måske revidere den; udvide deres kapacitet, eller indsnævre den, hvis nu de er for meget...

Jeg ved ikke – der er ingen forholdsregler. Jeg håber, at publikum virkelig åbner deres sind for den anden eller det andet; for det, de ikke kender.

Hvis den, der besøger udstillingen, til sidst kan sige: »Åh, jeg har aldrig tænkt på det på den måde,« er jeg lykkelig.