Operaudgaven af Lars von Triers Dancer in the Dark viser, at Det Kongelige Teater er på rette spor i sin indsats for at skabe stor, international kunst.

Når de blinde ser lyset

Miklos Szabo

For Selma (Ylva Kyhlberg) er valget let. Hun går hellere planken ud og lader sig hænge for at redde sin søn fra familiens forbandelse, blindheden, end bruge pengene på sit eget forsvar.

Indrømmet. Den danske komponist og organist Poul Ruders musik til Det Kongelige Teaters operaudgave af Dancer in the Dark er hverken til Dansktoppen eller Boogie-liste.

Derimod er hans musikalske støtte til Lars von Triers irrationelle anti-helt­ Selma, imponerende sunget af sopranen Ylva Kihlberg, fuld af overraskelser.

Det ene øjeblik tolker han hendes kaotiske følelser med skringre lyde. Det næste fløjter vi med på en dejlig strofe fra hendes elskede musicals.

Det er en grum historie, som Henrik Engelbrecht har omdannet fra filmlærredet til Den Kongelige Operas flotte rum. Den begynder og slutter med en kvinde i en kiste, overvåget af hendes lille søn.

Indrammet af billedkunstneren Christian Lemmerz’ storslåede gotiske scenografi i en forfalden katedral til den afgående operachef Kasper Holtens iscenesættelse leverer Det Kongelige Kapel og dirigent Michael Schønwandt en forestillinger, som for en stund henviser bevidstheden om regeringens igangværende kulturnedslagtning til de bagerste rækker.

Livets blinde vinkel
Den unge Selma drømmer kun om musik og musical mens hun bjerger dagen og vejen for sig og sit barn. Hendes øjne er syge, og hun kan forudse at hun ikke alene snart – som hendes forældre – mister synet, men at hendes øjensten, sønnen Gene, vil få samme skæbne.

Derfor har hun i årevis lagt cent efter cent til side af sin usle løn på byens fabrik. Det er penge, der skal betale for, at Gene slipper for familiens forbandelse.

Selma og Gene bor til leje hos den svage Bill, der for at holde fast på sin livs kærlighed lader hende øde formuen væk. I sin nød opsøger han Selma, og da han opdager, at hun har penge, forsøger han at true sig til dem med en pistol.

Den blinde pige kæmper imod med alle sine kræfter, et skud lyder, ja flere. Selma skyder Bill. Ikke fordi hun vilm men fordi han tigger hende om det. For døden er hans eneste vej ud af pinen.

Dermed er en tragedie sat i scene. Den lille bys slimede statsanklager øjner chancen for en billig karrieresejr ved at vinde hæder som ham, der fik ram på denne mærkelige, utilpassede, blinde kvinde.

En drift mod død
Hun er et fremmedlegeme i byen, en handicappet, der tillader sig at elske sin musik frem for at forbande sin blindhed.

Lars von Trier lader hende træffe et urimeligt valg, som man kan forvente det fra hans side. Han lader hende vælge døden, udfrielsen, som straf for det mord hun står anklaget for at have begået. Hun nægter fuldt bevidst at forsvare sig, nægter at fortælle sin version af det, der skete.

Selv forsvarer hun valget af sin absurde handling med, at pengene ikke skal bruges til at forsvare hende, men til at sønnen »kan se sine børnebørn«. Prisen for hendes liv er hans syn.

Dancer in the Dark åbner den sidste operasæson for Kasper Holten. Han har på ti år ført dansk opera fra støvet Carl Nielsen og provinsiel Mozart til bæredygtig Verdi, Wagner og Ruders, et kvantespring der lover godt for fremtiden.

Dancer in the Dark. Iscenesættelse:Kasper Holten. Libretto Henrik Engelbrecht. Musik: Poul Ruders. Det Kongelige Kapel, dirigent Michael Schønwandt. Til 27. september.