Selv med en kritisk sans over for de borgerlige mediers trommeild, vil man miste overblikket uden den indsigt, som »Historisk materialisme« rummer.

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg

»Historisk materialisme« er skrevet af forfatterne V. Kelle og M. Kovalson og udkom på dansk i 1982. Samme år i september anmeldte Vilhelm Topsøe bogen i Weekendavisen. Det gjorde han blandt andet med ordene:

»Bogen er oversat fra russisk og udgives vel af Sovjet gennem det danske forlag Sputnik, men den kan ikke afvises som et ubegavet propagandaskrift. Den er mere dybtgående end som så.

Den er formentlig en pålidelig skildring af dagens officielle marxisme – måske med henblik på eksport.«

I 1970’erne og 80’erne udkom der ganske rigtigt en række bøger på Forlaget Sputnik. Emnerne var både skønlitterære og faglige.

Sidstnævnte omfattede bøger om dialektisk og historisk materialisme og marxistisk psykologi. Gennem årene er jeg flere gange vendt tilbage til disse bøger, fordi de rummer en viden, som normalt ikke er tilgængelig.

Bogen beskriver historiens udvikling, og hvordan vores syn på den har forandret sig fra epoke til epoke. Det, som er det fine ved bogen, er, at den arbejder på flere planer.

To niveauer
Det ene plan er den viden, vi har om samfundsformationerne, og hvordan de springvis går over i nye. Det andet er den måde, hvorpå vi opfatter forandringerne gennem vores egen og den samfundsmæssige bevidsthed.

I tider med reaktion som den periode, vi gennemlever nu, er det livsvigtigt at bevare forståelsen af dette samspil.

Vi må forstå historien som en lovmæssig proces, hvor udviklingen bestemmes af de klasser og lag, som er afgørende for produktivkræfterne.

I vores tid er det kampen mellem monopolerne og arbejderklassen om kontrollen over statsmagten, som er afgørende. Det sker i former, der mere og mere minder om besættelsestidens korporativisme.

Selv med en kritisk sans over for de borgerlige mediers trommeild, vil man miste overblikket uden den indsigt, som »Historisk materialisme« rummer.

Mangler
Som Vilhelm Topsøe har blik for, er der tale om en skabende tilgang til emnet. Værket indledes da også med et kapitel om de filosofiske forudsætninger for social analyse. Det er med til at give forståelsen for de grundbegreber, som forfatterne anvender.

Der mangler en videreudvikling af begreber og kategorier, sådan som det skete i den kommunistiske bevægelse i 1980’erne. Men det vil løbende være en opgave at arbejde med teorien som en proces.

De begreber, der mangler i bogen, ændrer ikke grundlinjen i dens opfattelser, men her må læseren selv arbejde videre med stoffet. Bogen har yderligere den kvalitet, at den behandler borgerlige forfatteres og videnskabsmænds synspunkter.

De kan i en let ændret form genfindes i nutiden, og på den måde har kapitalismen ikke givet plads til en virkelig kritisk forskning. Det er denne manglende selverkendelse, som nogle gange kan undre. Svaret ligger i den klassemæssige forståelse af samfundsprocesserne.

Når den katolske kirke i århundreder kunne holde Galileo Galileis banebrydende forskning skjult, så kan de imperialistiske monopoler også hævde, at der ikke findes noget alternativ til udbytning og krig.

Derfor er bøger som »Historisk materialisme« nødvendige.