I årevis blev børn fra fattige grønlandske familier sendt på ophold i kolonimagten Danmark for at kunne vende tilbage som mønsterborgere – det nye grønland.
af Gert Poder
For snart 60 år siden gennemførte de danske myndigheder på Grønland det første sociale eksperiment med 22 børn i alderen seks til syv år.
Deres forældre, der mest kom fra trange sociale kår, fik tilbudt, at deres børn kunne komme til Danmark i et års tid.
Her skulle de bo hos danske plejefamilier, gå i dansk skole, lære dansk og dermed få en chance for at blive fremtidens elite. De skal være eksempler på, at fremtiden ligger i uddannelse i dansk sprog og kultur.
Som sagt, så gjort, og den 5. oktober 1952 anløb skibet Umanak havnen i Nuuk, eller Godthåb, som den danske overhøjhed kaldte sin kolonis hovedby. De har da været på dannelsesrejse i halvandet år.
Det nye grønland
Her begynder Louise N. D. Friedbergs spillefilmsdebut Eksperimentet. De 16 børn i filmen bliver modtaget af forstanderen for Dansk Røde Kors’ nye børnehjem.
Hun hedder Rigmor Gertsen (Ellen Hillingsø), er enlig, selv børnehjemsbarn og fuld af optimisme over, at det nok skal blive godt. At »hendes børn« udgør det nye Grønland, rollemodeller for ligestilling mellem danske og grønlandske børn.
Børnene bliver hjeteligt modtaget, men til deres skuffelse får de at vide, at de ikke må vende tilbage til deres forældre. De skal tværtimod bryde kontakten til dem. I fremtiden skal de bo og gå i den danske skole i Godthåb, og de må ikke længere tale grønlandsk.
Men noget er gået galt, og værre skal det blive. En væsentlig forudsætning for børnenes ophold i Danmark var, at de gik i dansk skole. Virkeligheden er en anden. De er anderledes, så plejefamilierne har valgt at holde dem hjemme.
Dermed er både forstander og børn fanget som lus mellem to negle. På den ene side er der tårnhøje forventninger til børnenes faktuelle kundskaber. På den anden side kan børnene ingenting, fordi de aldrig har fået mulighed for at lære noget.
Kulturel kastraktion
Dermed er banen kridtet op til en fuldbyrdet katastrofe, for eksperimentet forudsætter også, at børnene ikke har kontakt til deres forældre.
Det er måske meget godt, for langt de fleste hjemkomne børn taler og forstår ikke længere grønlandsk. Resultatet er en kulturel kastraktion.
Det danske sprog er deres identitet, og det bringer dem på uundgåelig kollissionskurs med de øvrige grønlandske børn og livet som det leves på den barske, store ø. De bliver udstødte, ildesete.
Eksperimentet er rimelig klar i spyttet i skildringen af den danske kolonimagt og dens ambitioner. Skoleinspektør Svendsen (Kurt Ravn) er et småtskåret røvhul, som desværre får ret i sine forudsigelser om, at det sociale eksperiment er en fuser.
Den danske landshøvding (Morten Grunwald) er brutal ligefrem i sine krav til plejehjemslederen og forsøgets resultat. Han er sprøjtende ligeglad med børnene, bare de ser sunde ud, synger på dansk og marcherer i takt, når kongeparret besøger byen om tre måneder!
Et politisk spil
Det går efterhånden op for børnehjemmets forstander, at hun og børnene er en brik i et politisk spil.
Datidens grønlandske politikere var langt fra negativt stemt over for tanken om at gøre sine børn til rollemodeller efter dansk mønster. Der var i 1950’erne stor opbakning til at gøre dansk til hovedsprog.
Filmen fortæller historien om eksperimentet enkelt og ligetil. Det er en film om svigt og fremmedgørelse, om knuste følelser og om hvad der kan ske, når man leger med andre menneskers liv uden hensyn til konsekvenserne.
Filmen er baseret på Trine Brylds bog »I den bedste mening«, hvor børnene fortalte om deres opvækst og om det sociale eksperiments betydning for deres videre liv og skæbne. I dag er halvdelen af børnene fra den gang døde.
Selv om eksperimentet var en fiasko, fortsatte de danske myndigheder under andre former med at sende flere tusinde grønlandske børn til Danmark for at lære dansk sprog og kultur.
Eksperimentet. Instruktion: Louise N. D. Friedberg. 90 minutter. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
