Et digt om den hyppigste danske folkesygdom. Eller om et indtægtsgivende fænomen i det kapitalistiske samfunds kredsløb.
af Klaus Haase
»Det kaldes en folkesygdom blandt arbejdsmarkedet deltagere«
»En tilstand af længerevarende alarmberedskab i kroppen og sindet«.
Der knokles løs på arbejdspladsen og i hjemmet
Adrenalinen pumpes i et infernalsk tempo fra hjernen og ud i kroppen
Der prøves at leve op til krav om omstillingsparathed og fleksibilitet
Dag bliver til nat og nat bliver til dag
I det altid vågne samfund hvor det altid vågne menneske altid er på.
Adrenalinen pumper lystigt
Men lystigheden bliver til alarmklokker som ringer tinnitusagtigt
I den evige jagt på job
En dag kan arbejdskraften midlertidigt ikke mere sælge sig selv
Og må forlade arbejdsmarkedet til fordel for et andet marked:
Behandlingsmarkedet – den bedste leverandør af symptombehandling
Der sælges kurser på behandlingsmarkedet i »Stresshåndtering«
Kurser gør stress til en god forretning via eksperter:
Psykoterapeuter og healere blander rask væk videnskab, mystik og følelsesporno
I en indtægtsgivende, inspirerende coktail
Med tilbud om midlertidige oaser mellem arbejdsmarkedets ørkenvandringer.
Der spædes op med kemi:
Medicinalindustriens produkter
Et arbejdsmarked og et helbredsmarked slås om de samme kunder i et indbringende pingpongspil.
Fra digtsamlingen »Politiske dyr i samfundsreservater,
udgivet på forlaget Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278