Fra 1915 til 1934 holder USA Haiti besat. Ethvert oprør bliver brutalt nedkæmpet.

Den 15. september 1915 overtager repræsentanter fra USA’s udenrigsministerium officielt kontrollen med alle statsfunktioner i Haiti. De næste to årtier bliver østaten styret med hård hånd til »beskyttelse af USA’s interesser«.

Siden marts 1915 havde Haiti været under ledelse af Jean Vilbrun Guillaume Sams militærdiktatur. Sam er den femte præsident til at lede landet på kun fire år, og han har fra starten måttet kæmpe imod en voldsom folkelig modstand imod både ham selv og hans regerings stærke bånd til USA.

Da Sam den 27. august beordrer henrettelse af flere end 160 politiske fanger i Port au Princes fængsler bliver det for meget for den fattige og undertrykte befolkning. Præsident Sam bliver jaget gennem byen for til sidst at blive fanget og lynchet af den vrede folkemængde på den franske ambassade, hvor han har søgt tilflugt.

USA’s regering under Woodrow Wilson har i et stykke tid frygtet for, at en folkelig revolution i Haiti skulle betyde enden på USA’s økonomiske herredømme, og mordet på præsident Sam bliver startskuddet til en egentlig invasion.

Så snart nyheden om Sams død når de amerikanske flådefartøjer, der ligger i konstant patrulje ud for Haitis kyst, bliver aktionen sat i gang. Allerede næste dag den 28. august går 330 marineinfanterister i land og begynder uden skånsel at nedkæmpe oprøret. Den officielle begrundelse for invasionen er at »genskabe stabiliteten og freden«.

Hen mod midten af september har USA tilkæmpet sig så meget kontrol med landet, at den amerikanske statsadministration kan rykke ind. Den 15. september overtager repræsentanter for USA’s regering kontrollen med alle vigtige statsfunktioner i Haiti og indsætter samtidig en marionetregering.

De mange års amerikansk støttet militærdiktatur har skaffet Haiti en enorm udenlandsgæld til USA, og nu bliver landets økonomi omstruktureret således, at 40 procent af statens indkomster udelukkende går til at betale af på gælden.

Den amerikanske skyggeregering opretter også en haitiansk nationalgarde, der de næste mange årtier bliver brugt til at undertrykke ethvert oprør. En lang række mindre oprør imod besættelsen, og et enkelt stort i 1918, bliver brutalt nedkæmpet.

Besættelsen af Haiti kommer til at vare næsten 19 år, selv om den efter afslutningen af Første Verdenskrig i 1918 bliver en stadig mere pinlig sag for USA, der hævder at »forsvare frihed og retten til selvbestemmelse« andre steder i verden.

Først den 1. august 1934 forlader de sidste amerikanske tropper Haiti, men den delvise kontrol med landets økonomi har USA ikke givet slip på den dag i dag.