Kommunisten, maleren, forfatteren og satirikeren hans scherfig er kommet under luppen som led i kunstmuseet arkens utopia-projekt. Det er ikke kedeligt.
Velkommen til Junglen lyder den venlige titel på en ny udstilling, der åbner i dag på kunstmuseet Arken i Ishøj Strand udenfor København.
Museet har fået den idé at sætte Hans Scherfig (1905-1979) ind i en samlet ramme – som kommunist, maler, forfatter og satiriker. Den skarpe pen stilles sammen med, ikke overfor, en pensel så blid og legende, et farvevæld som fra Paradisets Have.
Arkens nye udstilling forsøger ikke at marginalisere og bortforklare Hans Scherfigs politiske og ideologiske baggrund. Tværtimod.
– Scherfig var passioneret kommunist i en tid, hvor ideologier var med til at forme menneskets tanker. Ideologierne gav store forkromede løsninger på det gode liv, skriver Arkens museumsdirektør Christian Gether i sin invitation til udstillingen.
Derved føjer udstillingen sig til Arkens UTOPIA-projekt, som undersøger hvordan forskellige tiders kunst har valgt at undersøge det utopiske, visionen, ideen.
Den hele Scherfig
Det er lykkedes Arken at indsamle 65 malerier, 44 tegninger og dokumentarisk materiale i form af avisudklip, personlige breve, fotos, litterære citater, film og udvalg af Scherfigs litteratur.
– Vi vil vise, hvordan de to meget forskellige sider af hans udtryk hang sammen – de beske ord og så maleriet som ren lyst og glæde. De vilde dyr, der lever fredeligt side om side i en tropisk jungel. Overfor dem kritiske billeder af kapitalismens storbysamfund, hvor jungleloven hersker, siger kurator, Andrea Rygg Karberg til Arbejderen.
Hun fortæller, at trods Hans Scherfigs uomtvistelige succes som maler, findes hans værker kun på ganske få danske museer. I stedet har generationer af blebørn, småunger, skoleelever, patienter og husvilde kunnet glæde sig over hans malerglæde, farverigdom, spontanitet og genkendelighed.
Turen til amerika
En lille niche på udstillingen er forbeholdt malerier og tegninger fra Hans Scherfigs besøg i New York i 1929-30. Han var allerede en kendt maler i Europa, og nu skulle Amerika indtages.
Han ankom til the big apple få dage efter børskrakket 29. oktober 1929. Mødet med amerikansk kapitalisme i storbyens gader, dens brutale politi, diskriminationen og stinkende armod få meter fra overdådig pragt, gjorde et uudsletteligt indtryk på ham.
»Amerika er det dummeste, frækkeste, mest bundrådne land i verden og amerikanerne er folk, som en mand med blot en lille smule selvrespekt ikke kan omgås, så du må ikke bebrejde mig, at jeg er glad ved at have fundet anstændige, sorte venner her«, skrev han tilbage, da faderen i et brev advarede ham mod at omgå disse »negre«.
Fra maler til skribent
»Amerika-opholdet synes at have givet stødet til, at Scherfigs kritiske og satiriske forfattervirksomhed for alvor kom i gang. I hvert fald fulgte en række digte, noveller, filmanmeldelser og artikler, som sammen med tegningerne og malerierne giver et udmærket indtryk af hans syn på the american way of life.«
Sådan sammenfattede litteraturforsker Carl Erik Bay rejsens betydning i sit bidrag Hans Scherfig i Amerika – en lille kronik 1929-30 til Forlaget Tidens bog fra 1985, hvor Hans Scherfig ville have fyldt 80 år.
Efter hjemkomsten fra USA meldte Hans Scherfig meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti i 1932, og han debuterede i 1937 med kriminalromanen Den døde mand.
Den blev rost til skyerne i borgerpressen, men hér stivnede smilet snart. Den forsvundne fuldmægtig (1938) fik en blandet modtagelse, Det forsømte forår (1940) vakte rædsel, og Idealister fra samme år blev simpelthen forbudt af myndighederne. Den udkom først i 1945.
Han fortsatte med at male og skrive under besættelsen, men en alvorlig øjensygdom truede med at gøre ham blind. Da tyskerne arresterede ham, lykkedes det en øjenlæge at få ham overført fra Vestre Fængsel til Finsensinstituttet og redde hans syn.
To slags Scherfig
Mens Hans Scherfig var respekteret som maler, så forblev hans skarpe pen og vasse tunge forhadt i visse kredse.
Det er kun få år siden, at kulturminister Brian Mikkelsens kanonudvalg fjernede skoleparodien Det Forsømte Forår fra den obligatoriske liste for danske skoleelevers litterære fællesgods: den såkaldte fælles kanon, og fra de vejledende læselister for folkeskolen og gymnasierne.
Denne form for bogerlig værdikamp synes dog ikke at være smittet af på Arken, der har valgt at tage udgangspunkt i mennesket bag.
– Længslen efter en bedre verden gav Scherfig drivkraften til at kæmpe imod al uretfærdighed. Som mange i sin generation så han kommunismen som en mulig fremadrettet løsning, slutter Arken sin præsentation af udstillingen.
Hans Scherfig:Velkommen i junglen. Arken i Ishøj Strand. Til 9. januar 2011
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
