Japans gamle pennekunst folder sig ud gennem lys, skygge, farve, duft og lyde i tynde, to-dimensionelle streger og skygger i sort og hvidt i Shirokis univers af papir og blæk.

Virtuose streger fra sjælens pen

Shirokis sort-hvide tegninger udvider det kalligrafiske udtryk til et univers med store, ensomme flader og en stemning, der veks¬ler mellem det fantastiske og det spirituelle. Denne tegning har titlen »Zen«.

Blækstreger så tynde som spindelvæv eller insektben afløser små, aggressive pletter, stænk og dryp af blæk så sort som kul.

Forvredne figurer i billedets øverste hjørne stræber, strækker sig op, slås om luften og pladsen, nærmest lige som ånd og materie kæmper om magten i et forvredent univers.

Det er den japanske kalli­grafi-mester Shiroki (1967), der lige nu er aktuel i Danmark. Hun udstiller dels på den japanske ambassade, dels i Ordrupgaards café. Hun har desuden afholdt en lektion i kalligrafi på Københavns Universitet i forbindelse med sit besøg.

Shiroki har studeret sho, den ældgamle japanske kunst at skrive tegn ved hjælp af enkle linjer med et individuelt udtryk, i 37 år.

På grundlag af disse klassiske tekniker har Shiroki udviklet helt sit eget formsprog. Hun har leveret kalligrafiske filmtitler, CD-omslag og en række logos. Hen betragtes som en vigtig fornyer japansk kalligraferingskunst.

Skrivekunstens historie
Selve skrivekunsten, sho, kom fra Indien over Kina, hvor den har været kendt i 4.800 år. Oprindelig blev tegnene ridset på plader i en bestemt orden.

Med indførelsen af den bløde pensel og farvede blækstykker fik kalligraferingen tilført helt nye muligheder, og den udviklede sig over de næste årtusinder til en selvstændig kunstform.

Med udbredelsen af buddhismen spredte skrivekunsten sig fra Indien og Kina til Korea, og derfra til Japan.

Det skete i det 7. århundrede på et tidspunkt, hvor der endnu  ikke fandtes et selvstændigt japansk skriftsprog.

Kalligraferingen, der bygger på bestemte kinesiske grundtegn, fik derfor stor betydning som formidler af japansk kultur.

Siden indførelsen har sho udviklet sig til også at omfatte tegn, der beskriver figurer, lyde og sågar dufte.

Standardiseringen af det vestlige alfabet
Mens skrivning har udviklet sig til kunst i Indien, Kina og Japan, har udviklingen været den stik modsatte i Vesten.

Udviklingen af Gutenbergs banebrydende trykketeknik i 1454 og trykningen af den første bibel med løse typer året efter var begyndelsen til enden for den klassiske hånd­afskrivning og de rigt dekorerede begyndelsesbogstaver, der udsmykkede den kristne kirkes hellige bøger.

Kineserne havde allerede trykt en bog så tidligt som i 868. I 1040 udviklede de løse lertyper og i Korea brugtes løse metaltyper så tidligt som i 1377.

Men hvor trykpressens fremkomst fuldstændig forandrede de vestlige samfund,  fik den kun ringe betydning i orienten.

Den egentlige forskel på skrivning i øst og vest er, at mens asiatiske skriftsprog bygger på billeder – ikoner – består et alfabet af en række tegn med - i princippet – hver sin lyd, fonemer. Disse bogstaver kan sammenlignes med en hær af soldater, opstillet på rad og række.

Industrialiseringen af det latinske alfabet ændrede fundamentalt det vestlige skriftsprog. Hurtig, ensartet og effek­tiv kommunikation blev en af nøglerne til kapitalismens ekspansion.

Skrifttyperne blev standardiseret af grafiske formgivere og gjort letgenkendelige gennem trykprocessen. For 50 år siden afskaffede man endog den smukke, sirlige, men svært læselige skråskrift. Den blev erstattet med den fuldstændigt standardiserede blokskrift med sine brede, stilistisk ensartede bogstaver.

Skriftkunsten som individualitet
Den var ikke gået i Asien, hvor skrivekunsten er blandt de højest rangerede kunstarter. Kalligrafi stræber efter at fremstille skrifttegnene med en djærv og spænd­stig streg, udført lynhurtigt i en sammenhængende, glidende bevægelse.

Tanken bag er at få det vanskelige til at se legende let ud, som en suveræn musiker der spiller en komposition på sit instrument.

I kalligrafien er det personlige udtryk vigtigere end ensartethed og gentagelse. Der arbejdes heller ikke med pyntelige kruseduller men snarere med overgangen mellem tegnenes forskellige streger.

Hos Shiroki er denne del af kalligraferingen udviklet til det ekstreme. Hendes sort-hvide tegninger udvider det kalligrafiske udtryk til et univers med store, ensomme flader og en stemning, der veks­ler mellem det fantastiske og det spirituelle.

Shirokis værker er en vandring gennem et til tider forvredent, til tider solklart landskab, hvor eventyret kan vente rundt om det næste hjørne.

Shiroki udstiller fra i morgen  på den japanske ambassade, Piletræde 61 til 8. oktober.
Shirokis værker kan også ses i Ordrupgaards café i Charlottenlund.