Opdagelsen af penicillins egenskaber betyder et markant fald i børnedødeligheden og gør tidligere livstruende sygdomme relativt ufarlige.

Den 28. september 1928 gør den skotske biolog Alexander Fleming en sælsom opdagelse i sit laboratorium, en opdagelse der skal komme til at revolutionere den medicinske verden og med tiden sænke dødeligheden voldsomt for mennesker overalt i verden.

Fleming, der tidligere på året er blevet udnævnt til professor i bakteriologi ved St. Marys Hospital i London, har været på ferie i august og starten af september. Da han den 28. september er ved at gennemgå sine stabler af petriskåle med bakteriekulturer, opdager han et sælsomt fænomen: Én af skålene med stafylokokker er blevet inficeret af en mugsvamp, og i området omkring svampevæksten er stafylokokbakterierne fuldstændigt udryddet.

Fleming, der har arbejdet som feltlæge under Første Verdenskrig, kender kun alt for godt til den trussel som bakterieinfektioner udgør for syge og sårede, og han øjner her en mulighed for at skabe en helt ny måde at behandle infektioner på.

I de kommende måneder foretager Fleming talrige forsøg med den samme type svamp, der tilhører familien »penicillum« og finder ud af, at den udskiller et stof, der effektivt dræber en lang række sygdomsfremkaldende bakterier.

Fleming kalder til at begynde med stoffet for »mugsaft«, men da han den 7. marts 1929 for første gang beskriver svampens egenskaber, navngiver han stoffet »penicillin«. Fleming forstår med det samme penicillinens muligheder i bekæmpelsen af sygdomme, men store vanskeligheder med at kultivere penicillum forhindrer en større produktion af stoffet.

Det bliver i stedet forskerne Ernst Chain og Howard Florey der i slutningen af 1930’erne udvikler en pålidelig metode til udvinding af penicillin. Snart er flere britiske universiteters laboratorier i gang med at masseproducere stoffet, der for første gang bliver brugt i stor udstrækning til behandling af sårede soldater under Anden Verdenskrig.

Penicillins fantastiske virkning imod infektioner i sår bliver startskuddet for en helt ny type medicin, antibiotika, der i de kommende årtier kommer til at sænke børnedødeligheden ganske voldsomt og gøre tidligere dødsensfarlige sygdomme som lungebetændelse relativt ufarlige.