Forfatteren Carsten Jensens monolog om den danske krigsindsats i Afghanistans helmand-provinsen er en nøgtern afskrælning af krigens væsen og dens ofre.
Af Gert Poder
Der bor 29 millioner i Afghanistan. De to hovedsprog er pashtu og farsi. Der tales turkmensk, uzbesisk og 30 andre mindre sprog. Der har været krig siden 1979, i 31 år.
Publikum i FÅR302’s lillebitte dagligstueteater får fakta på plads, før Ernesto Piga Carbone sin monolog En dag i Helmand.
Forestillingen er et gæstespil fra Bornholms Teater, der ønsker at skabe debat om krigen i Afghanistan blandt danske unge. Den er blevet til med inspiration fra forfatter Carsten Jensens reportager fra Afghanistan. Han modtog Olof Palme Prisen i 2009 for sin humanisme og sit forsvar for menneskerettigheder.
– I dag er der nogen, der skal dø. Sådan er det i krig. Der er altid nogen, der dør, begynder den sørgelige men banale historie om fem mænd hvis liv krydser hinanden på denne dag.
Det er morgen i Helmand, en morgen som alle andre i militærlejren Camp Price. Landskabet er ikke noget at skrive hjem om. I horisonten anes konturen af bjerge, alt andet er lysegråt. Luften er stadig en smule nattekølig.
Krigens parter
Den danske soldat Jakob fortæller om sin lillesøster derhjemme, Mia, 10 år, altid klar til en svingtur. Han er i Afghanistan for at gøre en forskel, genopbygge landet, sådan som statsministeren har sagt. Også selv om han godt ved, at han ikke er uddannet til at bygge op, men til at slå ihjel.
Journalisten Hans Henrik er her for at skrive om krigen, »fordi det er vigtigt at danskerne derhjemme forstår hvad der foregår herude«. Han trøster sin kone på mobilen, som fungerer bedre her i ørkenen end med DSB.
Tolken Asadullah er fra Kabul. Han er her kun for at tjene penge, så han kan gøre sit studium færdig, få sig en familie og leve i fred. Han hader taliban, og han ved godt, at hvis de vinder, er det ude med ham. Han er ligeglad, for Asadullah er træt af at leve i krig. Så hellere dø.
Døden er fjern for bonden Ahmad. Han dyrker sin jord, fordi jord er til for at dyrke. For ham er tilværelsen mad på bordet og ikke mindst den 12-årige datter Laila. Hun, den første i familien der kan læse, er sin faders stolthed selv om hun går i mandetøj, bander som en bandit og vil være jagerpilot.
Krigen er ikke Ahmads krig. Som mange afghanere siger han selv, at han ikke holder med nogen af parterne. Gad vide, hvorfor han siger det?
Gulbuddin, taliban-krigeren, har til gengæld taget stilling, så det klodser. Med et rent, brændende hjerte slås han for Allah mod de vantro, der har besat hans land.
Om natten drømmer han om at se en nøgen kvinde, se hvad der gemmer sig bag burkaen. Han længes efter at røre hendes bløde hud og hvad der ellers hører til en kvindekrop. Han ved ikke hvad, men han længes.
En almindelig dag
Det er patruljetid for soldaten, journalisten og tolken. Det er arbejdstid for bonden, skoletid for hans datter, vejbombetid for krigeren. Det er nu, at et menneske skal dø, fordi i krig dør mennesker.
Carsten Jensen skræller lag efter lag af løgne og forstillelse om krigens heroisme og berettigelse, ind til det nøgne budskab, livets kerne.
Fordi vi alle er mennesker af kød og blod, alle er født af en kvinde, avlet af en mand. Fordi vi kan dø, når vor tid er inde – eller før. Fordi i krig dør mennesker.
Det er et teaterstykke, der i høj grad skal bearbejdes med intellektet. Her er intet følelsesporno, kun det klare budskab om alle menneskers ret til et liv i fred.
En dag i Helmand er beregnet for unge fra 8. klasse og opad. Bornholms Teater har udarbejdet et glimrende undervisningsmateriale til forestillingen.
Heri kan eleverne læse om Afghanistan, om krigens historie, dens love og dens ofre.
Det eneste, de ikke kan læse sig til er smerten ved at miste en arm, et ben, et barn, som de gør hver dag i Helmand.
Sådan er det i krig. Der er altid nogen, der dør.
En dag i Helmand. Tekst af Carsten Jensen. Gæstespil af Bornholms Teater hos FÅR 302, Toldbodgade 6, København. Til 9. oktober
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
