Verdens første ulykke på et atomkraftværk resulterede i mindst 240 kræfttilfælde i området og mindst 39 dødsfald.

Den 7. oktober 1957 begynder videnskabsfolk på det atomare anlæg Windscale (i dag Sellafield) i Cumberland, Storbritannien, at varme reaktor 1 op til produktionstemperatur. Det bliver starten på verdens første store atomulykke på et kernekraftanlæg.

Windscale er åbnet i 1956 med det formål at forædle uran til plutonium til brug for Storbritanniens begyndende atomvåbenprogram. De to reaktorer »Pile 1« og »Pile 2« består af massive blokke af grafit (kulstof), hvor stave af uran føres igennem under ekstremt høje temperaturer.

En del af uranatomerne omdannes til plutonium, mens andre splittes til mindre radioaktive grundstoffer. Plutoniumet bliver derefter brugt til at fremstille atomvåben.

I løbet af 1957 bliver formålet med Windscale anlægget imidlertid ændret til produktion af en særlig tung variant af grundstoffet brint kaldet tritium til brug i de langt kraftigere brintbomber.

Produktionen af tritium kræver endnu højere temperaturer end plutonium, og uden at vide det skubber videnskabsfolkene det primitive anlæg ud over grænserne for dets ydeevne.

Da Pile 1 bliver varmet op den 7. oktober 1957 virker alt fra starten helt normalt, og uran-stavene bevæger sig gennem grafitkernen som planlagt. I løbet af den 8. oktober begynder temperaturen i reaktoren imidlertid at stige ukontrollabelt, og alle forsøg på at øge kølingen ved at øge luftgennemstrømningen får kun temperaturen til at stige yderligere.

Den 10. oktober står det klart, at kernen i Pile 1 faktisk er i brand og har været det i mindst 48 timer. Forsøgene på at køle kernen med luft har kun pustet til ilden, og videnskabsfolkene forsøger sig i stedet med flydende CO2, men stadig uden held.

Faren, for at hele anlægget skal nedsmelte og sprede radioaktivt materiale overalt, er nu så overhængende, at man den 11. oktober vælger at forsøge at slukke ilden med ganske almindeligt vand.

Det er en meget farlig løsning, fordi de høje temperaturer vil få ilten i vandet til at gå i forbindelse med reaktorens metaldele, hvilket vil efterlade rent brint, der vil kunne få hele reaktoren til at eksplodere.

Til alt held lykkes det at få pumpet så meget vand ind, at temperaturen falder hurtigt nok til, at en eksplosion bliver undgået. Branden på Windscale spreder en del radioaktivt materiale over Cumberland, men blandt andet takket være et filtersystem i skorstenen bliver forureningen begrænset til 10 – 20.000 gigabequerel.

Til sammenligning udgør forureningen ved Tjernobyl-katastrofen i 1986 1,9 exabequerel, mere end en million gange så meget.

Alligevel anslår en rapport fra 2010, at Windscale-branden har resulteret i mindst 240 kræfttilfælde i området og mindst 39 dødsfald.