Der er tradition for, at Teater Republique leverer anderledes forestillinger. Kriminalkomedien Noir er ingen undtagelse.
Af Gert Poder
Film Noir kaldte filmfolk den Hollywood-genre som under mellemkrigstidens depression blev brugt til at fortælle om hårdkogte detektivers nådesløse omgang med damer og lig. I den rækkefølge.
Det er knaldsorte silhuetter af mørkhårede gangstere og blonde babes, skåret i pap og bøjet i neon, så ikke et øje er tørt i biografsalens livmor.
Den psykologiske teaterkrimi Noir låner med arme og ben fra genrens følelsesregister på en ny og overraskende måde. Den dramatiske brug af skygger udpensler figurernes indre følelsesliv.
Det er skuespillerinden Marina Bouras, der debutterer som instruktør sammen med kæresten Jens Albinus. De fortæller en tilsyneladende banal historie om den livstrætte privatdetektiv Aamati (Jens Albinus), der ankommer til et hotel, der ligger på herrens mark.
Han skal løse en tilsyneladende banal opgave, men snart hvirvles han ind i et spind af sorte, gådefulde hemmeligheder. Det er stedets ejer, den vampede Zoi (Susanne Storm), der trækker i trådene og kaster sit net.
Hans opgave er at finde hendes mand, den forsvundne hotelejer Karidopoulus, død eller levende, for indtil da står alting i stampe. Vor ven får en dæktjans som piccolo, og så går det løs med løjerne. Åh jo, lige én ting til før vi går igang: Blå kølervæske synes at spille en ganske stor rolle.
Hotel california
Krimigenren kan føres tilbage til 1800-tallets historier om ædle og tapre detektiver som Sherlock Holmes. Den handler dybest set altid om en gåde der skal løses, en forbrydelse der truer samfundets orden, en taber der skal nakkes.
Her handler alt om alibier og motiver på vej mod opklaringen, men noget går galt undervejs. Vor detektiv trækkes rundt som en klovn i manegen af hotellets øvrige gæster, i sin søgen efter gådens rationelle forklaring.
Vi møder den søde gamle dame (Elsebeth Steentoft), der er optaget af at læse, og som noterer alting ned for at finde meningen med det hele.
Her er også den fallerede forfatter Thomas Tanu (Morten Hauch-Fausbøll), der jagter den originale idé til den perfekte bog og dermed sit eget gennembrud.
Endelig er der hotellets principfaste og pertentlige receptionist P. Sejersen (Anders Hove), en mand der kender sine – og måske også de andres – grænser.
Teatrets direktør Martin Tulinius har skabt kulisserne i det nye teaterlaboratorium Que. Resultatet er et på én gang enormt åben og klaustrofobisk rum.
Undervejs skaber brugen af avanceret videoteknik en »Hotel California-stemning« – you can check out anytime you like, but you can never leave.
En anden virkelighed
Noir fører sin hovedperson gennem livets mange spørgsmål, mens han jagter svarene. Om og hvad han finder, skal ikke afsløres her. Ingen snyd med løsningen hér.
Eller som Noir’s programavis proklamerer:
»Det eneste, der til syvende og sidst gør en forskel, er at evne kærligheden.
Den løser ikke dine gåder og besvarer ikke dine spørgsmål. Kærligheden tilgiver dig for smerten ved dine uløste gåder og tyngden af dine ubesvarede spørgsmål.«
Spørgsmål som:Får han nogensinde sine penge? Får han kvinden?Kan en kyniker elske? Hvad er det for lyde fra kælderen? Hvor er udvejen? Der lyder et skud.
Nogen dør – og det er hylende morsomt!
Noir. Teater Republique. Instruktion:Marina Bouras og Jens Albinus. Til 6. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
