Der er dømt klasse-replikker og smæk for skillingen i dette klassiske vidunder af en film, som vises på det store lærred en enkelt gang
Af Stine Bødker Nielsen
Hvad er en god gangsterfilm? Er det, når der uddeles tredobbelte lussinger? Er det kvinden, der får smækket en halv grapefrugt i fjæset?
Er det en ellers hårdkogt James Cagney i silende regn, ramt af skud, der desperat udbryder: ”I ain’t so tough!”.
I så fald er The Public Enemy fra 1931 den bedste gangsterfilm, der nogensinde er lavet.
The Public Enemy er ikke en gangsterfilm efter kunstens sædvanlige regler, for den er lavet på et tidspunkt, hvor reglerne endnu ikke fandtes. Ikke ud over de regler og standarder som filmen selv var med til at danne.
Det var før nogen Hollywood-skabelon blev trukket ned over ethvert plot. Derfor forløber filmen også mere som en uforudsigelig roman end en traditionel actionfilm.
Lavbudget og latterkramper
Filmen følger de to bedstevenner Tom og Matt fra barndommen, som er fuld af drengestreger, til voksenlivet, hvor den organiserede kriminalitet bliver vejen frem.
Det er spritforbuddet, der for alvor sætter gang i branchen og leder Tom og Matt ned ad en sti, hvor der ikke er nogen vej tilbage.
Trods den dramatiske handling er filmen fuld af komiske øjeblikke. Det er især de flabede gestekuleringer og kommentarer fra James Cagney i skikkelse af Tom, der selv i vor tid holder og kan frembringe seriøse latterkramper.
Budgettet for filmen var lavt, og den blev filmet over ganske kort tid. Alligevel er der mange æstetiske scener, der brænder sig fast.
Filmen er lavet samtidig med at mange af de historiske gangstere som for eksempel Al Capone fyldte overskrifterne i aviserne.
Derfor er filmens slutning også en anelse moraliserende, men det skulle senere blive meget værre, efterhånden som Cagney – og gangsterne – blev mere populære.
Kommende ikoner
The Public Enemy blev det store gennembrud for James Cagney, og hans kvindelige medspiller, Jean Harlow, var også på vej mod stjernerne.
Jean Harlow blev Hollywoods første blonde bombshell og begyndte en tradition, hvoraf kvinder som Lana Turner, Marilyn Monroe og Brigitte Bardot udsprang.
Parret Cagney og Harlow er en fantastisk kombination, og man skal have sanserne dybt begravet i popcorn for ikke at fornemme gnisterne, der står ud fra lærredet, når de tørner sammen.
Ja, det er vist ingen hemmelighed, at denne anmelder er ganske begejstret. Se den i biografen, mens du stadig kan.
The Public Enemy (1931). Instruktør: William A. Wellman. I Cinemateket torsdag 21. oktober kl. 17.00.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
