09 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rundt i Efterårsferien

Rundt i Efterårsferien

Lørdag, 16. oktober, 2010, 09:51:02

Spændende ting i efterårsferien

I lære hos Robin Hood

Sherwood-skovens raske svende er klar med aktiviter for piger og drenge i haven. Skub din far i åen med en rask stokkekamp, gem dig for sheriffens mænd i trætoppen eller ram plet på buebanen. Der er også masser af spændende gøremål i det store telt.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15, Hørsholm
Mandag - lørdag kl. 10-15. Andre arrangementer begge søndage.

Uhygge og mysterier i Lejre
Oplev ægte uhygge og mysterier i Sagnlandet, som har premiere på sine spøgelsesture. De foregår i landskabet og de historiske miljøer, hvor der bliver fortalt historier om gengangere, troldtøj, overtro og ånder fra gamle dage. Eller hop i halmhoppeborg og skyd med bue og pil.

Sagnlandet Lejre, slangealeen2, Lejre

Fra i dag til på fredag kl. 10-17. Fortællinger i natten fredag kl. 17-22.

Gæt en lort

Dyr skider - det gør de altså! Så hvorfor ikke have det sjovt med deres efterladenskaber. Spil bowling med elefantlort, lav papir af deres gødning og se hvordan det bruges til at producere biogas. Der er »gæt-en-lort«-konkurrencer samt fodring og træning af rovfugle, chimpanser, rovdyr og søløver hver dag.

Zoologisk Have i København, Roskildevej 38, Frederiksberg
Hele efterårsferien kl. 10-17

Uhygge i rutschebanen
For første gang er Tivolis 625 meter lange rutschebane fra 1914 blevet forvandlet til et rullende mareridt. Der er kort sag døbt Halloween i den gamle familiehave med hip-hop og rap i »Vampyren Pjerrot«, DM i kæmpegræskar i morgen og en helt ny flødebollefabrik!

Københavns Tivoli, Vesterbrogade.
Rutschebanegys efter kl. 17.

Vikingekonge for en dag
Skru tiden 1000 år tilbage, når der er Konge for en dag. Tunet på Museumsøen danner rammen om vikingekamp og lege, udsmykning af våben, historiefortælling, vikingemad, møntslagning, runeristning og meget andet. I dag og i morgen er der pølser som i vikingetiden.

Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Rosklde
Fra i dag til på fredag

Tumult på Sydhavsøerne
Kunstnerfestivalen Tumult sætter fokus på, hvad der sker når store virksomheder lukker i udkants-Danmark, og hvad det betyder for en by, at gamle boligblokke rives ned til fordel for villakvarterer. 21 kunstnere har erobret byer, gader, marker og bygninger med deres værker

Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg og Stege.
Tumult –
til 24. oktober

Guld fra Gudme

Den 140 gram tunge guldring og det lille lerkar, der blev fundet i sidste måned i Gudme på Fyn, kan nu ses sammen med andre fund fra Gudme og Lundeborg, inden de skal til Nationalmuseet som Danefæ.

Svendborg Museum, Anne Hvides Gård, Grubbemøllevej 13, Svendborg.
Fra tirsdag til søndag kl. 11 til 15.

Oplevelser i Odense
Der bliver fuld knald på liggehønen, når Odense by klæder om til efterårsdragt. Dragejagt i zoo, eventyr i Børnekulturhuset Fyrtårnet, mediebiks på Brandts, jernalderlandsbyen og en Harry Potter-festival med besøg af forfatteren selv er blandt de mange, blandede tilbud.

Odense i efterårsferien, download program på odense.dk
J.K. Rawlings modtager årets H.C. Andersen-pris tirsdag.

Biotopia på Kunsten
Videnskab, bioteknologi og kunst mødes uden fastlagte definitioner i Biotopia - Art in the Wet Zone. Her samles syn internationalt anerkendte kunstnere for at udforske grænselandet for kunstnerens rolle mellem udtryk og opfindelse. Udstillingen er en del af billedkunstfestivalen Port 20:10.

Kunsten - Museum for Moderne Kunst, Kong Christians allé 50, Aalborg
Fra i dag til 9. januar 2011. Læs også www.kunsten.dk

Lygtemænd og lange skygger
Den Gamle By i Århus inviterer til en bred vifte af underholdende og lærerige arrangementer. Se den nye 1974-gade med Pouls Radio, eller besøg Møntmestergårdens storslåede interiører fra 1700-tallet. Der er særudstillinger med pladecovers, festtøj og plakatklassikere, samt international Guitar Festival.

Den Gamle By i Århus, Viborgvej 2, Århus
Børn og unge under 18 år har gratis entré.

Gys og engle
Der er dømt skattejagt på sporet af de mange engle og andre vingede væsener, der findes på museets faste samling i Skulptursalen og helt ned i Keramiksamlingen. Det er også sidste chance for en offentlig omvisning i Mogens Ballins værksted, og så er der konkurrence om at lave det bedste gyserhus af papir.

Vejen Kunstmuseum, Østergade 4, Vejen
Fra i dag til næste søndag.

Med æblet i centrum
Danmarks duftende grønne guld, æblet, er på spil i Herregården som den så ud i 1700-tallet. Gå på opdagelse i æblehaven, skræl æbler i herregårdens køkken, besøg adelsfruen i de fine stuer og mød nogle af de spændende personligheder, der har huseret på det gamle herresæde.

Gammel Estrup, Herregårdsmuseet, Randersvej 2-4, Auning

Fra i dag til på næste søndag kl. 10-16.

Fængslende fortællinger
Cellemøbler overskrevet med graffiti, hjemmelavede spillekort, nøgler, håndjern, en spændetrøje og malerier lavet af fanger i deres fritid. Men hvordan ser der ud i et fængsel, og hvordan er livet bag tremmer? Det og mange andre spørgsmål kan man få svar på.

Horsens Museum, Sundvej 1A, Horsens

Der er spørgetid fra mandag til fredag kl. 13-15

Middelalderens musik
Man kan læse at spille på jødeharpe og blæse i piv-i-røv-dyr, danse kædedansk som i 1300-tallet, lave sin egen fløjte af fåreknogler og se, hvordan en violin bliver bygget. Det er middelalderens toner og musik, der er i centrum, blandt andet med koncerter tirsdag og onsdag.

Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, Haderslev
Fra tirsdag til fredag kl. 10-15, koncert tirsdag og onsdag kl. 14.30

Hygge på Grenen

Der er lagt op til en række hyggelige dage på det gamle by- og egnsmuseum, hvor man blandt andet kan lave en »oldemors pisseprås«, bygge en drage eller snitte en krybskyttefløjte. Der er hver dag kl. 12 spændende fortællinger om Skagen og det farlige liv på havet, og desuden offentlige omvisninger torsdag og fredag.

Skagen By- og Egnsmuseum, P.K. Nielsensvej 8-10, Skagen.
Fra mandag til fredag. Omvisningerne er kl. 13.00

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. okt. 2010 - 09:51   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur