Der blev – måske for første gang – drukket Tuborg på scenen, og danset i smug på de bagerste rækker i DR’s koncertsal, da færøske Teitur kom forbi.
Af Morten Larsen
En bid af et helt symfoniorkester og et færøsk kor!
Færøske Teitur Lassen havde store armbevægelser, da han forrige søndags kom på jomfrutur til Danmark for at præsentere sit nye album »Let The Dog Drive Home«. Og det var en fyldt DR’s Koncertsal, der trygt kunne læne sig tilbage og lade færøske Teitur og hans hund føre os igennem aftenen.
Allerede efter andet nummer lagde Teitur ud med »Freight Train« som introduktion til hans nye album. Giv slip og se hvor fremtiden bringer dig hen, lyder budskabet på albummet.
At spille efter akkorder er ok – men det er meget sjovere at lege med instrumenter og lyde og give farver til sin historie, mener Teitur. Og det gør han på »Freight Train«:Trommer, bas, klarinet og fløjte bliver til et forvandlet lydbilledet til et damplokomotiv – med tøf-tøf lyde, damp der lukkes ud og afgangssignal.
Hvis du lukker øjnene – og glemmer alt om at du i virkeligheden befinder dig på Amager – er det næsten som at være der selv: På vej med færøske Teitur ned igennem USA. Og den historie, Teitur gerne vil fortælle med sin damplokomotiv, handler om at drømme sig væk fra hverdagen og det trygge liv – og ud på ukendt terræn:Hvad ville der være sket, hvis du ikke havde gjort det trygge – og fundet det rigtige job, den rigtige kæreste og det rigtige sted at bo, spørger Teitur med sin indtrængende og lyse stemme.
Teitur har en stor fangruppe i Danmark. Måske derfor fik han lov til i 2008 at åbne Roskilde Festivals største scene, Orange Scene.
Hvis du møder færøsk graffiti med krav om løsrivelse fra Danmark på din vej – så er det måske Teitur, der har været på spil:Da han spillede i Berlin i 2008 blev han lagt i håndjern af tysk politi efter at have malet graffiti med det oprørske budskab.
Du kan låne albummet gratis på www.bibZoom.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278