Historien kan opvise mange eksempler på folk, der har været kommunister og er sprunget over til fjenden, men ikke mange af Grethe Bartrams slags.

Fra kommunist til Gestapoagent

Som ung var Grethe Bartram ansat som husassistent på Bregninge Åndssvageanstalt, samtidig med at hun tjente penge som nøgenmodel for »Unge kunstnere«, hvoraf hun senere stak flere.

af Bjarne Nielsen

»Den 20-årige Karen Margrethe Bartram, Klostervej 70, der i tirsdags blev skudt ned i Århus, var en af byens farligste stikkere«.

Således starter Henrik Skov Kristensens portræt af storstikkersken Grethe Bartram fra Århus. Et rystende og grimt portræt af en syg og begærlig ung kvinde.

Historien kan opvise mange eksempler på folk, der har været kommunister og er sprunget over til fjenden, men ikke mange af Grethe Bartrams slags.

Bogen søger svarene på: »Hvem angav hun? »Hvilken skæbne fik disse mennesker, som var partikammerater, venner og endda familie?«.

Grethe Bartram blev født i 1922 og voksede op i et fattigt kommunistisk miljø som barn nummer to ud af otte. Faderen drev et lille cykelværksted i baggården og moderen var skurekone.

Grethe blev medlem af diverse kommunistiske ungdomsorganisationer. Efter skolen blev hun fabriksarbejderske, planlagt gravid som 16-årig og gift som 17-årig. Manden, Frode Thomsen, der også var fabriksarbejder, kom ud for en alvorlig arbejdsulykke og ægteskabet brast.

Grethe, nu Thomsen, blev derefter ansat som husassistent på Bregninge Åndssvageanstalt, samtidig med at hun tjente penge som nøgenmodel for »Unge kunstnere«, hvoraf hun senere stak flere.

Frode Thomsen blev senere modstandsmand ligesom hendes far og flere af brødrene.

Stikker for penge
På dette tidspunkt havde Grethe Bartram reageret på en lokalannonce, der udlovede en dusør på 1000 kroner for angivelse af gerningsmændene til en af byens første sabotager mod en værnemager. Det blev begyndelsen til en karriere som stikker.

Nogle af dem, som Bartram stak, var de kendte kommunister David Hejgaard og Chr. Brønnum samt hendes ældste bror Christian.

Da den frygtede og nidkære chef for politiets rejsehold, Otto Himmelstrup, udbetalte hende pengene, foreslog han hende at spille kort om dem!

I perioden juli-september 1944 modtog hun 4000-5000 kroner. Det var fire til fem gange en faglært arbejders løn. Jo, Gestapo betalte godt.

Ved hjælp af Bartram lykkedes det for Gestapo at optrævle hele DKP’s illegale organisation i Århus i juni 1944. Såvel byledelsen som bladarbejdet, blandt andet »Ugens EKKO«, blev rullet totalt op.

Af sin føringsofficer H. H. A. Rotenberg, medlem af SS, fik hun for angivelsen af Steen Lykkeberg og Willy Andersen alene 10.000 kroner.

Det er lykkedes Skov Kristensen at sætte ansigt på Rotenberg via NSDAP arkivet i Berlin, hvilket aldrig tidligere er lykkedes. Bogens portræt af denne Gestapoofficer, der omkom ved bombningen i 1944, hvor også Gestapos arkiver blev ødelagt, er derfor lidt af et scoop.

Dømt til døden
Grethe Bartram var utroligt udspekuleret. Blandt lod hun sig arrestere, og indsætte i Frøslevlejren, af Gestapo som »cellestikker« og for at »styrke sit image«. I august 1944 lykkedes det hende at overbevise kommunisterne i Århus om sin uskyld, hvorefter hun blev sendt til København for at få hjælp til reorganiseringen af arbejdet i Århus.

På dette tidspunkt var der planer om at likvidere hende. Ved et attentatforsøg i december 1944 blev hun hårdt såret men overlevede. Det skyldtes, at man ikke brugte »Kaptajn Staal gruppen«, som ellers stod for stort set alle likvideringen i byen og blandt andet samarbejdede med den legendariske »Flammen«, men lokale »amatører«.

Grethe Bartram blev først arresteret efter befrielsen. Hun angav 70 personer, hvoraf 33 blev deporteret og ni døde. De af stikkerierne, der faldt før 1943, kunne hun ikke dømmes for, da de lå i forlængelse af regeringens politik. Kun fordi man ikke henrettede kvinder, slap hun for dødsstraf.

 Da Retslægerådet, ved Højesterettens domsafsigelse, skulle vurdere hende, hed det »en amoralsk, selvhævdende psykopat med en vis følelseskulde og med mytomane tilbøjeligheder«.

»Mytomanen er en undertype af psykopaten og karakteriseret ved sygelig løgnagtighed, selviscenesættelse og et stærkt behov for omgivelsernes beundring, men også ved den totale mangel på moralbegreber og etiske standarder.«

Skabt til rigdom
Efter befrielsen rejste især den kommunistiske del af modstandsbevægelsen i Århus en hård kritik af det danske politi for ikke at have advaret dem mod Grethe Bartram.

Grethe Bartram blev løsladt allerede i 1956 og flyttede til Sverige. Her lever hun fortsat som svensk statsborger i Vessigebro i Halland i Sverige, hvor hun er en velhavende bestyrelsesformand for Vebro Industriaktiebolag, der driver handel med sportsfiskeartikler, energi og produceret elkraft, ligesom hun handler med værdipapirer.

Forfatteren Henrik Skov Kristensen, der er leder af Frøslevlejren, har virkeligt researchet og man sidder tilbage med et rystende billede af en syg, egocentrisk og pengebegærlig kvinde, der ville frem i verden.

Bartram var efter attentatet indlagt på et lazaret i Fredericia og skriver her til moderen »der kommer snart penge til mig, jeg er jo ikke tabt bag en vogn, og jeg er nu engang ikke skabt til fattigdom, og jeg skal også nok vise jer, at jeg skal blive rig engang.«

Ud over at give læseren en indsigt i dette syge individs liv giver bogen på fremragende vis læseren et fint indblik i DKP’s og modstandskampens vilkår i Århus, hvilket løfter den. Det er historieskrivning når det er bedst.

Bogen er fyldt med originalt billedmateriale, fint personregister og spændende kildefortegnelse.

Henrik Skov Kristensen: Grethe Bartram. Fra kommunist til Gestapoagent. 200 sider, gennemillustreret, 249 kroner. Nyt Nordisk Forlag.