Regeringens første skridt var nationalisering af kobberindustrien, statslig kontrol med landets 300 største virksomheder, en jordreform, socialreform og reallønsstigninger.

For 40 år siden, den 24. oktober 1970, vandt Salvador Allende præsidentvalget i Chile.

Allende, som var læge og leder af socialistpartiet, stod i spidsen for en folkefront, Unidad Popular, og fik 36,3 procent af stemmerne mens den konservative og kristeligt demokratiske kandidat fik henholdsvis 34,9 procent og 27,8 procent.

Unidad Populars valgsejr var ikke udryk for en tilfældig vælgerstemning. Den chilenske arbejderbevægelse var en betydelig politisk kraft i det chilenske samfund og havde i næsten 20 år holdt sig lige bag de borgerlige regeringsalternativer i vælgertilslutning.

Kernen i Unidad Popular var Chiles Kommunistiske Parti og Socialistpartiet. Op gennem 1950’erne og 1960'erne stillede de to arbejderpartier op i en fælles front ved præsidentvalgene, hver gang med Salvador Allende som præsidentkandidat. I 1958 manglede han blot 30.000 stemmer i at blive valgt.

Udover socialister og kommunister bestod Unidad Popular i 1970 også af partierne MAPU og Izquierda Cristiana (Kristeligt Venstre). Det var en offensiv regeringskoalition, der i sit program tog sigte på »at afslutte imperialismens, monopolernes og det jordejende oligarkis herredømme og påbegynde opbygningen af socialismen i Chile«.

Regeringens første skridt var nationalisering af kobberindustrien, statslig kontrol med landets 300 største virksomheder, jordreform med opløsning af alle godser over 80 hektarer, et storstilet boligprogram, udvidelse af socialsystemet og kraftige reallønsstigninger.

Der blev endvidere udviklet en række organer for lokal magt, eller folkemagt: Bonderåd, forbrugerkomiteer, industriråd og fabrikskomiteer.

Reformerne blev sat i gang umiddelbart efter at Unidad Popularregeringen var blevet dannet, og allerede i marts 1971 viste kommunalvalget, at vælgertilslutningen var steget med omkring 13 procent.

Den proces, der var sat i gang, førte til en mobilisering af arbejdere, bønder og slumbeboere, der ofte gik langt ud over de rammer, som regeringen lagde op til.

Men samtidig startede højrefløjen sine modaktioner, kraftigt støttet af USA og CIA. Den 11. september 1973 blev den chilenske vej til socialisme druknet i blod. General Augusto Pinochet stod i spidsen for et militærkup. Præsidentpaladset blev bombet og Allende begik selvmord eller blev myrdet – meningerne er delte.

Demokratiet blev afskaffet, alle politiske partier til venstre for midten forbudt, langt over 100.000 mennesker blev arresteret i kortere eller længere tid under det første år med juntastyre, tusinder blev dræbt og flere hundrede tusinde måtte forlade landet.