05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fokus på den fagre nye filmverden

Fokus på den fagre nye filmverden

Torsdag, 04. november, 2010, 10:12:38

Som led i debatten om de små biografers fremtid i en digital verden viser Vester Vov Vov en stribe filmklassikere og et par nye, digitale musikfilm.

Fokus på den fagre nye filmverden
Brooksfilms
Den amerikanske filminstruktør David Lynchs malerier kan lige nu ses på Galleri Gl. Strand. Fredag vises hans mesterværk Elefantmanden i Vester Vov Vov.

De små biografers fremtid er usikker, efterhånden som filmdistributørerne går over til den nye High Definition teknologi, der er baseret på krav fra de store amerikanske filmselskaber.

Det vil kræve store investeringer, cirka 650.000 kroner pr. biografsal. Den slags penge ligger ikke på kistebunden hos ret mange af Danmarks små og smalle biografer. De fleste drives som lokale kulturcentre på idealistisk basis af frivillige.

Nu vil den københavnske art cinema Vester Vov Vov sætte fokus på biografernes vilkår og muligheder i det nye digitale marked. Det sker ved i samarbejde med Manden med Cameraet og Vedel Vision at arrangere en minifestival.

De to har mange års erfaring med at drive en 850 sæders biograf på Roskilde Festival. Den gik for to år siden over til at fremvise alle film digitalt i High Definition.

Arrangementet i Vester Vov Vov skal ifølge arrangørerne vise, at der er alternative løsninger. En række danske specialister er i gang med at udvikle en teknologi, der vil kunne nedsætte investeringerne til forevisningsudstyr med 50 til 60 procent.

Manden med Cameraet er et tværfagligt team med kompetencer inden for filmproduktion, kulturformidling, design, billedprojektioner og arkitekturbelysning.

I det nyligt vedtagne filmforlig mellem alle Folketingets partier indgår ganske vist en støttepulje, der skal gøre investeringen i moderne teknologi overkommelig

Alligevel møder aftalen hård kritik fra de små og mellemstore biografers brancheforening, FMMB.

For det første vil den nye aftale kun dække halvdelen af udgifterne til anskaffelse af digitalt udstyr. For det andet stiller aftalen en række urimelige krav, der især vil gå ud over de små og de smalle biografer. Kravene skyldes, at aftalen skal leve op til EU’s krav om statsstøtte.

Fremtidens High Definition starter i dag med Fellinis 8 1/2 og Chaplins Moderne Tider.

Festivalen kører til den 14. november. Læs det samlede program på  www.mandenmedcameraet.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. nov. 2010 - 10:12   03. sep. 2012 - 10:50

Film