Uncommon Ground hedder Helle Hansens niende cd, hvor hun uden at ryste på hånden begiver sig rundt i flere genrer.
Af Ib Olsen
Den dejlige jazzsanger, musiker og songwriter Helle Hansen er aktuel med en ny cd i den lange række, som hun har fået udgivet i de seneste år. På Uncommon Ground, den niende i rækken, har hun selv skrevet al musik og lyrik.
Hun ledsages af en række kendte og ukendte jazzmusikere, og jeg skal undlade at opremse dem alle. Her skal blot nævnes hendes bror, pianisten Heine Hansen, den svenske saxofonist Pelle Fridell, guitaristenPer Gade, og Erling Kroner på basun. Alle sangene er gengivet i et nydeligt lille teksthæfte.
Den er en god lille CD, hvis man kan klare jazz blandet med en del pop. Mange unge kommer jo i disse år via pop musik til jazzen, så det er jo godt nok.
Helle Hansen: Uncommon Ground. Heart Core Records/Gateway Music, 129,95 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278