af Mikael Strandbech

I Ditte Haarløv Johnsens Hjemløs møder vi tre grønlandske mænd fra de københavnske gader. De overnatter i en ruin af et nedlagt postkontor og drikker fra morgen til aften.

Kenny Emil vil gerne afvænnes, han fortæller, at hans krop ikke kan mere. Vi ser ham ryste og kaste op om morgenen. Men det er svært at trænge igennem til myndighederne.

På et tidspunkt starter han et slagsmål på Gråbrødre Torv, bare for at blive arresteret og komme i behandling.

Nuko fortæller en lang historie om sin gravide kæreste det begik selvmord, imens han arbejdede på søen. Han kan stadigvæk ikke forstå det. Nuko græder.

Filmen indledes med, at Norto ringer hjem til sin familie og mor i Grønland og fortæller, at han har fået en lejlighed. At han snart vil komme og besøge dem i Grønland og nej, han vil ikke drikke imens han er der oppe.

Han vil faktisk bare gerne besøge dem og være sammen med dem.

”Bare fordi du har fået lejlighed og penge i dag skal du ikke tro at du er en stor mand”, råber Noku beruset til Norto og griber ham om struben, under fejringen af Nortos kommende lejlighed. Senere under festen ser vi de to sidde tæt sammen på gulvet, hoved mod hoved og med armene om hinanden. De ligner et kort øjeblik to skræmte børn der har fundet sammen mod en fælles fjende.

Det går hårdt for sig i ”Hjemløs” med druk og slagsmål. Samtidigt er skildringen af de tre mænd meget bevægende, fordi den på en usentimental og en ikke-docerende måde, når langt ind under det ”officelle” billede på grønlændere og hjemløse. Netop ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og den fortid, den nutid og de fremtidsdrømme, han måtte have.

Filmen rummer også megen varme og humor som for eksempel da Kenny Emil vågner omtumlet på en bænk og spørger sin kæreste: Hvor er mine sko? Kæresten svarer efter kort tids søgen: Dem har du da på.

Hjemløs: Instruktion: Ditte Haarløv Johnsen: Vises i Det Grønlandske Hus den 10. november kl. 10 og i Grand den 12. november kl. 14.20.