05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

På det gale spor

På det gale spor

Torsdag, 11. november, 2010, 10:40:33

Det kan gå rigtig galt, når alt skal være større og give stadig mere profit. »Unstoppable« er for mænd med hang til store lokomotiver.

Hop på Unstoppable, hvis du er til store lokomotiver og jernbaner.

af Steen Flemming Jørgensen

To lokomotivførere Frank (Denzel Washington ) og Will (Chris Pine) mødes på en ganske almindelig dag i den kæmpestore  togremise. De skal køre et tog tværs gennem staten Pennsylvania. Parallelt med dem er to andre kollegaer klar med et tog i den anden ende af staten.

I en kombination af menneskelige fejl og mekaniske ulykker slipper toget fra dem, og med en fart på cirka 120 kilometer i timen bruser det imod Frank og Wills tog direkte på samme spor.

Det førerløse tog er des­uden fyldt med en brandfarlig væske. Det en million ton tunge ståltog med 39 vogne nærmer sig det modkørende tog.

Hele historien er baseret på en virkelig begivenhed, det gør filmen interessant. For hvad er det, vi oplever i kampen for at give mere profit?

Der gives tilladelse til kæmpe lastbiler på vejen. Enorme flyvemaskiner med plads til 800 passagerer er gået i luften, hvoraf en er nødlandet for kort tid siden. Gigantiske tog med meget stor hastighed, alt sammen i forsøget på yderligere at forhøje indtjeningen til aktionærerne.

Så er det, ulykken kan ske i en sammenblanding af menneskelige og tekniske fejl. Katastrofen er forfærdelig og uundgåelig, de ansvarlige sidder bare og venter på den næste ulykke.

Det er her, filmen Unstoppable fortæller sin historie om, hvor lidt der skal til for at skabe død og ødelæggelse.

Det er absolut en film for mænd, der holder af store lokomotiver og jernbaner. Den er fyldt med fine scener fra en arbejdsplads i lokoførernes snævre kabine.

At det bliver de to mænd i det modkørende tog, der bliver en del af aktionen for at stoppe det førerløse tog, lyder mærkeligt, men dog troværdigt og meget spændende.

Unstoppable. Instruktion: Tony Scott.99 minutter. Premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2010 - 10:40   03. sep. 2012 - 10:50

Film