Det er skidt, som Pia ser det:
folk, der har en anden tro.
Og når Pia taler, er det
ikke pianissimo!
Ikke blot har de nu skoler,
hvor de læser Muhammed,
de har også paraboler
– tænk, hvad de kan hente ned!
Skal de folk, som vi besætter,
også til at snakke med?
Det er løgn, hvad de beretter!
Vi vil bare skabe fred.
Hvad skal al den snak om kriser?
Giv os blot en hestekur!
Hvad skal vi dog med aviser?
Hvad skal vi dog med kultur?
Én kanal, og kun med Pias
taler, og hver søndag med
Pias sommerferiedias.
Det er Danmarks salighed!
Erwin Neutzsky-Wulff
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278