Den unge russiske forfatter Fjodor Dostojevski undslipper dødsstraf, men må gennemleve fire år med strafarbejde i Sibirien.

16. november 1849 Dostojevski dødsdømmes

Fjodor Dostojevski.

Den 16. november 1849 dømmer en russisk domstol den unge forfatter og tidligere løjtnant i hæren Fjodor Dostojevski til døden.

Dermed er én af verdenslitteraturens største skikkelser tæt på at forsvinde, før karrieren er rigtigt begyndt.

Dostojevski er blevet arresteret den 23. april som en af mange intellektuelle, der anses for at være medlemmer af den liberale politiske organisation kendt som »Petrashevski-Kredsen«.

Det russiske zar-dømme har med stor bekymring fulgt de revolutioner, der har grebet en lang række lande i Europa i 1848 – 49 og medført store politiske omvæltninger endnu flere steder (deriblandt den danske grundlov).

For at forsvare enevælden og den semi-feudale udnyttelse af den russiske befolkning, slår zarens myndigheder derfor voldsomt ned på enhver form for systemkritik, deriblandt liberale intellektuelle som Dostojevski.

Trods sine kun 27 år er Dostojevski allerede et kendt navn blandt russiske forfattere, men nu truer zarens undertrykkelse med at slutte hans karriere ganske brat.

Den 16. november bliver han sammen med en række andre medlemmer af Petrashevski-Kredsen dømt til døden, og bliver ganske kort tid efter udsat for en »falsk henrettelse«, hvor de dømte bliver stillet foran en henrettelsespeloton for i sidste øjeblik at blive »benådet ved zarens gode vilje«.

De næste fire år kommer Dostojevski til at tilbringe under kummerlige vilkår med hårdt strafarbejde i eksil i Omsk i Sibirien. Det bliver en periode med ufattelige lidelser, der kommer til at sætte sit præg på hans videre forfatterskab, som vi i dag kan nyde godt af.

Fjodor Dostojevski overlever sit ophold i Sibirien og frem til sin død i 1881 slår han sit navn fast i verdenslitteraturen med en lang række udødelige værker som for eksempel »Brødrene Kramazov«, »Forbrydelse og Straf« og »Idioten«. Men den 16. november 1849 var det altså tæt på, at disse klassikere aldrig var blevet skrevet.