Stieg larsson brød først igennem som forfatter efter sin død. Før det var han aktiv anti-fascist. Nu er der kommet en bog om hans liv.
af Bjarne Nielsen
Stieg Larssons populære Millinium-trilogi om den samfundskritiske journalist Mikael Blomkvist og den udflippede computernørd Lisbeth Salander er solgt i millioner af eksemplarer verden over.
De handler om Stieg Larssons alter ego Blomkvists kamp mod racisme og højreekstremismen i Sverige.
Denne biografi fortæller om den politiske udvikling i Sverige, fra Stieg Larsson blev født i Nordsverige i 1954, til hans alt for tidlige død i 2004.
Bogen er opdelt i kapitlerne aktivisten, korttegneren og krimiforfatteren.
Jan-Erik Petterson var ven med Stieg Larsson og udgav hans afslørende bog om det højreorienterede parti Sverigesdemokraterne. Han tager læseren med på en rejse til Larssons barndomsland.
Den svenske venstrefløj
Den begynder med opvæksten hos hans anti-nazistiske og kommunistiske morfar Severin og senere hos sine aktive socialdemokratiske forældre i Umeå, over hans ungdomsudvikling fra Vietnambevægelsen og trotskismen til et internationalt engagement og stærkt antifascistisk arbejde.
I gymnasietiden omkring 1972 interrailede han til Frankrig, Spanien og Algeriet og fik smag for rejselivet.
I 1975 – 76 blev han soldat og var med til at lave bladet Rød soldat. Kapitlet om den svenske venstrefløj i Sverige er godt, fordi den, på godt og skidt, lignede den danske til forveksling.
Stieg Larsson blev hurtigt en flittig skribent på det trotskistiske tidsskrift Mullvaden og senere Internationalen. I det sidste skrev han under pseudonymet Severin, morfarens navn.
Rejsefeberen havde ramt ham og han lavede reportager fra sine mange rejser til udlandet. Biografien fortæller flot om især hans to ophold til Eritrea og den marxistisk orienterede frihedsbevægelse EPLP’s kamp for selvstændighed fra Etiopien.
Her lærte han blandt andet frontens kvinder at bruge granatkastere. Det var i forbindelse med denne tur, at han skrev det senere så omstridte testamente.
Han og kæresten Eva opholdte sig på den caribiske ø Grenada, medens dets socialistiske styre blev knust af USA i 1983.
Kapitlet om disse rejser er yderst spændende og informative og man ser her, hvorledes figuren Salander er inspireret fra Grenada-turen.
Aktiv mod fascismen
I 1991 var han medforfatter på en bog om Extrem høgern, ligesom han i 2001 var med til at skrive en bog om Sverigesdemokraterne, som for nyligt stormede frem ved valget i Sverige.
I 1995 var Stieg Larsson med til at grundlægge det antiracistiske magasin Expo ud fra ideen om, at »finde fascisterne, afsløre dem, stille dem til ansvar«, og at man skal »knuse fascismen i ægget«, altså inden de stikker hovedet frem.
Året før sin død blev han chefredaktør på magasinet, der også er inspirationen på Millennium. Hele historien om racismen, fascismen og modstandsarbejdet i Europa og især Sverige er lærerig, inspirerende og hele bogen værd.
Man hører blandt andet om hvorledes de antifascistiske kræfter har held til at infiltrere nazistiske grupper og dermed afsløre deres umenneskelige adfærd.
Magasinets mange afsløringer gjorde, at Larsson på et tidspunkt kom på deres dødsliste.
Stieg Larsson døde den 9. november, datoen for Krystalnatten, 2004, inden hans tre romaner Pigen der legede med ilden, Luftkastellet der blev sprængt og Mænd der hader kvinder udkom.
Stieg Larsson var, udover at skrive populære og veldrejede krimier, en på alle måder revolutionær antifascist, der fortjener det minde, som bogen giver ham. Bogen om ham er også en bog om den antifascistiske kamp og en nøgle til hans krimier, men især en påmindelse om, at han var mere end sine krimier.
Bogen er på alle måder anbefalelsesværdig, selv om man undrer sig over, hvor Larssons livsledsagerske gennem alle årene, Eva Gabrielsson, er henne.
Jan-Erik Petterson:Stieg Larsson - Idealisten, forfatteren, mennesket. 269 sider 250 kroner. Lindhardt og Ringhof
Den svenske kriminalforfatter og anti-fascist Stieg Larsen døde i 2004, blot 50 år gammel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
