04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En hyldest til poesien

En hyldest til poesien

Torsdag, 18. november, 2010, 10:40:40

Det fuglefrie århusianske forlag Jorinde & Joringel har kastet sig ud i et poetisk eventyr ved for anden gang at udgive 12 digtsamlinger på samme dag.

Efter at være genopstået fra 22 års selvvalgt tavshed, sprang det århusianske forlag Jorinde & Joringel ud af glemslen i oktober sidste år.

Det skete ved på én og samme dag at udgive 12 digtsamlinger med det erklærede formål at vise, hvor facetteret lyrikken kan fremstå i dagens Danmark.

Nu vover det fuglefrie århusianske forlag atter fjerdragten ved at gentage forrige års bedrift: 12 dugfriske tekstsamlinger på én gang.

Lige som ved udgivelsen sidste år har de 12 værker det samme grafiske udtryk. Det er i år Hanne Wienberg, der står for opgaven med at få de 12 hæfter til at hænge sammen i et selvstændigt kunstnerisk udtryk.

Forlagets kongstanke er blandt andet, at poesi er uden alder, og at det også gælder for digterne. Derfor præsenteres unge talentfulde lyrikere sammen med de mere etablerede digtere.

Jorinde & Joringels udgivelse 2012 omfatter Jens Elving, Jeppe Madsen, Thomas Bo Thomsen, Carsten Müller Nielsen, Christian Stokbro Karlsen, Hans Chr. Bøgholm, Herry Eskildsen, Henning Mortensen, Eske K. Mathiesen, Asger Schnack, Flemming Røgilds og Camilla Christensen.

Jorinde & Joringel: 12 tekstsamliner. 100 kroner pr. stk., alle 12 for 360 kroner. Er udkommet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2010 - 10:40   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur