Et gigantisk brag og et frådende flammehav vækker de sovende indbyggere i San Juan i en af de mest dødbringende industri­katastrofer på det amerikanske kontinent.

19. november 1984

Klokken 5:40 om morgenen den 19. november 1984 er alt roligt i den lille by San Juan Ixhuatepec lidt uden for Mexico City.

Men blot få sekunder senere vækker et gigantisk brag og et frådende flammehav de sovende indbyggere. En af de mest dødbringende industrikatastrofer på det amerikanske kontinent er brudt løs.

Eksplosionen stammer fra en stor opbevarings- og fordelingsstation for det statsejede mexicanske olieselskab PEMEX. Her befinder sig seks enorme kugleformede opbevaringstanke og 48 mindre fordelingstanke fyldt med mere end 11.000 kubikmeter LPG (Liquid Petroleum Gas). Det er en flydende blanding af de potente naturgasser butan og propan.

På trods af risikoen for en katastrofe ligger stationen stort set midt i San Juan Ixhuatepec med intetanende beboere mindre end 100 meter væk.

En læk i en gasledning har i løbet af morgenen den 19. november frigivet en enorm sky af brandfarlig gas. Imidlertid er fordelingsstationen ikke er udstyret med en funktionel alarm, der kan måle gas i luften, derfor er der ingen, der aner den kommende katastrofe.

Klokken 5:40 bliver gasskyen så pludseligt antændt, og den omspænder på ét sekund hele stationen med en gigantisk ildkugle. Den voldsomme varmeudvikling får i løbet af fire minutter den første opbevaringstank til at eksplodere med en enorm kraft . Det sender ild og sprængstykker afsted med flere hundrede kilometer i timen i alle retninger.

Eksplosionerne fortsætter hele dagen, mens metalstykker på op til flere tons bliver kastet op til en kilometer væk, og flammerne fortærer alt på deres vej.

Den kraftigste eksplosion giver et udsving på 5,0 på Richterskalaen. Da flammerne endelig dør ud den næste dag, er stort set hele San Juan Ixhuatepec jævnet med jorden.

Mindst 500 mennesker er omkommet, men varmen har været så kraftige, at kun ganske få lig bliver fundet i en tilstand, så det er muligt at identificere dem. Over 6000 mennesker har desuden fået alvorlige forbrændinger på grund af den ekstreme varme.