Allerede i 2008 udgav Chimes & Bells ep’en »Into Pieces of Wood«, men det selvbetitlede album fra i år, er Cæcilie Triers solodebut i fuld længde.
af Mikael Strandbech
Chimes & Bells er sangerinde og cellist Cæcilie Triers soloprojekt.
Som komponist, arrangør eller musiker har hun arbejdet sammen med for eksempel Le Fiasko, Choir of Young Believers, Atoi, Jong Pang og Valby Vokalgruppe. Sidstnævnte, Valby Vokalgruppe, er syv kvinder fra den danske indierock og jazz/avantgarde musikundergrund, der laver vokale eksperimenter til tromme på albummet »De syv mundes fest«.
Allerede i 2008 udgav Chimes & Bells ep’en »Into Pieces of Wood«, men det selvbetitlede album fra i år, er solodebut i fuld længde.
Albummet åbner med en såkaldt drone. Èn lang, pulserende tone trukket ud af en cello på nummeret »The Mole«. Psykedeliske klange tilføjes. Cæcilie Trier begynder at synge tilbagelænet og næsten majestæstisk, med en fascinerende stemme, der rummer både det kølige kantede og det bløde varme. Tempoet er langsomt, søgende. Stemningen er drømmende, sfærisk. Korstemmer og orgel fordyber, udvider og varierer det repeterende vers inden trommerne og en pumpende electrobas langt henne i nummeret forløsende fører det sikkert i mål.
Coveret er en eksplosion af farver. Rødt, orange, gult, pink, grønt, blåt og sort. Det kunne forestille et bål helt tæt på. Ilden synes at indeholde en kerne af dyb ro og noget urovækkende. Sådan kan man også beskrive Chimes & Bells’ musik. Læg hertil en håndfuld gode melodier og du har et rigtigt spændende album.
Chimes & Bells
Chimes & Bells
Tigerspring/ Alarm Music
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278