Gud er amatør og bajerne klirrer i det odensianske Teater Momentums bodega-musical om druk, social arv, knuste drømme og livet i sjatternes vold.

I en hørm af ølsjatter og kolde askebægre slås hovedpersonerne mod Svigtede drømme, druk, stoffer, kærlighed, jalousi, omsorgssvigt og social arv.

Raphael Solholm

^teateranmeldelse _{af Bjarne Nielsen}

Teatergruppen Momentums kunstneristiske råd gav teateret opgaven:

»Omdan Momentums teatersal til en bodega. Skab en forestilling hvori skuespillere og publikum opholder sig i samme rum: Bodegaen. Forestillingen skal være en musical og indeholde minimum otte nyskrevne sange. Ensemblet skal researche til forestillingens historier på Odenses bodegaer. Al interiør i forestillingen skal nasses eller negles«.

Lad mig dø i faldet fra en barstol blev det utroligt veloplagte og succesfulde svar. Noget så sjældent som en bodegamusical. Et totalteater med dejlige og funktionelle sange af Tobias Trier.

På Cafe Smilehullet, for en stund Odenses nyeste bodega, udspiller der sig, blandt os andre gæster, flere dramaer. Stykkets hovedpersoner Ole, Issi, Stevie og Tonni har deres at slås med. Svigtede drømme, druk, stoffer, kærligheden, jalousien, omsorgssvigt og social arv er bare nogle.

Den gamle tilrøgede bodega, bæverdingen, danner en naturlig ramme. Det var engang arbejderklassen og pjalteproletariatets vandings– og åndehul, inden de smarte cafe­er med deres kvindelige middelklasse tog over med narcicistiske spejlpalæer.

Emnerne afspejler tydeligvis inspiration af værtshusikonerne Dan Turell, Charles Bukowski og Tom »Hærværk« Kristensen.

To af skuespillerne er amatører. Den ene er den gamle landevejsridder, folkedanser og musikant Kurt Måneskin fra den lokale Slotskroen, der under researchen blev shanghajet til rollen som Gud. Han var selvskrevet til en rolle og medvirker flot til at give forestillingen autentitet, ligesom den anden amatør Johnny Seidel, som på smukkeste vis synger.

Så undertegnede nød dramaet, det højt belagte smørrebrød, smurt som fra dengang det ikke var kalorierne der styrede, mellem billardbordet, de løse hunde, kunstige blomster, ukurante stole og snapseglas.

Stykkets tema »Drømme« bliver forløst på en scenografisk genial måde, der ikke skal afsløres her. Den skal ses, lige som skuespillernes kraftpræstationer og Triers velfungerende tekster og musik.

Efter forestillingen er der åben, omend ikke fri, bar med forskellige indslag som livemusik, dart-turnering, quiz eller karaoke.

Teater Momentum i Odense: Lad mig dø i faldet fra en barstol. Instruktion: Anne Zacho Søgaard. Torsdag til lørdag til 18. december.