Kvindernes indsats under Anden Verdenskrig er et sørgeligt underspillet kapitel. Det kan udgivelsen af Elisabeth Rygårds film »Veras Historie« på DVD råde bod på.

^Filmanmeldelse _{af Arne Lennartz}

– Du er som den lille, stærke dame i cirkus, der bær’ alle de andre.

Sådan lød ordene fra Uffe. Han var modstandsmand under besættelsen. Og det er Vera Vang, der gengiver dem.

Det gør hun i Elisabeths Rygårds portrætfilm Veras historie. Her fortæller hun om sit liv og sin tid, først og fremmest i de fem forbandede år fra 1940 til 1945, hvor Danmark var besat af den tyske Wehrmacht.

Bemærkningen rummer hendes livsløbs ene helt centrale pointe. Det er samtidig en kendsgerning, som glemmes og tilsidesættes:

At historien om de, der vovede deres liv i kampen for friheden – når den ellers fortælles – ofte glemmer eller tilsidesætter kvindernes rolle.

Her som i andre sammenhænge.

Men der behøves i øvrigt hverken tilskårne udlægninger, politiske erklæringer eller analyser af væsensindholdet, når Vera  fortæller.

Barndommens lolland
Som barn af Første Verdenskrig erindrer hun de trange kår i landbohjemmet, de barske vilkår som tjenestepige på en gård på Lolland, sit senere arbejde som syerske i København og forholdet til sin familie og søskende i 20’erne og 30’erne.

Det var tiden, hvor krisen skærpedes og fascismen vandt frem. Og Vera måtte tage stilling, som allerede den socialdemokratiske statsminister Stauning tidligt gjorde det med sin beundring for »nyordningen« i riget sydpå.

Vera gik endnu tidligere en anden vej, og da den tyske besættelse var en realitet, sagde hun straks ja, da BOPA-modstandsmanden Børge Thing bad hende huse sig – og siden mange andre frihedskæmpere – i det skjulte.

På det tidspunkt var hendes egen mand allerede blevet hentet af dansk politi og ført til Horserødlejren og siden Stutthof.

vera fortæller

Det enestående ved Rygårds portræt er, at de eneste direkte, nutidige udsagn kommer fra den ældre Vera i hendes tilbageblik. Lige så stilfærdig og roligt hun fremtræder, lige så konkrete, bidende, rørende er hendes udsagn.

Med få, enkle og velafvejede ord karakteriserer hun de personlige oplevelser i sin livsbane. Og især vilkårene og hændelserne under det dødsensfarlige illegale arbejde. Også den herskende politiske trend og den hjemlige politiske elites praksis karakteriseres præcist med få ord.

Hvad handler krig om
Det er dybt bevægende. Og selv humoren lever i præcise øjebliksbilleder midt i alvoren.  Sådanne følelser vækker Veras historie nemlig også. Stærke følelser, selv om fortællingen  i hele sin tone er så beskeden, stilfærdig og umiddelbar.

Den understøttes af korte, velvalgte og dramatiske dokumentariske klip. Og ikke mindst af fragmenter af musik, der styrer filmens tone­leje. Warshawjanka, Hedesoldatens Sang, En hilsen til jer kammerater.

Fremført nøgent a capella på originalsprogene eller på Benny Holst´s akustiske guitar, berører de én tusindfold stærkere end det største kor eller orkester.

Filmen er et must for forældre, bedsteforældre og lærere, der vil vise deres børn, hvad krig handler om.

Hvem der er de menige aktører og ofre bag computerspillenes, de fjernstyrede drone-missilers, de strategiske kampvognsslags- og »forebyggende« ekspeditionskorps reklamefacade.

Veras historie er en fortælling uden højstemthed, bragesnak, larmende underlægning, blitz-krydsklipning, stunts og flashbacks. Netop derfor uomgængeligt fængende og gribende.

Det er en fortælling, der giver dagens danske unge og ældre historien – deres historie – tilbage.

Veras historie. Instruktør: Elisabeth Rygård. Historisk konsulent: Morten Thing. Musik: Benny Holst. DVD 2010.