Siden Indiens selvstændighed og oprettelsen af Pakistan i 1947, har der været usikkerhed om, hvilket land Østbengalen skulle høre til.

Den 3. december 1971 letter 50 pakistanske militærfly og sætter kurs mod deres mål i Indien.

Det bliver starten på endnu en åben krig mellem Indien og Pakistan. Til forskel fra de andre krige får denne et permanent synligt resultat, nemlig skabelsen af en helt ny stat.

Siden Indiens selvstændighed og oprettelsen af Pakistan i 1947 har der været usikkerhed om, hvilket land det store område, kendt som Østbengalen, skulle høre til.

Området er, ligesom Pakistan, overvejende muslimsk, men ligger over 1600 km væk, med en befolkning præget af en helt anden kultur og sprog.

Fra 1956 er Østbengalen dog officielt en del af Pakistan, men det står snart klart for landets befolkning, at det vestlige Pakistan, der siden 1958 i realiteten har været et militærdiktatur, sidder tungt på den politiske magt og først og fremmest ser Østbengalen som et fattigt udkantsområde, der frit kan udnyttes.

I marts 1971 bryder en grusom borgerkrig ud i Østbengalen, hvor det pakistanske militær i løbet af få måneder dræber tæt ved tre millioner bengaler og driver over 10 millioner på flugt.

Indien, der ser en god mulighed for at svække ærkerivalen Pakistan, støtter befrielsesbevægelsen aktivt. Det samme gør blandt andet Sovjetunionen, mens USA støtter Pakistan trods grusomhederne mod den bengalske befolkning. I november står det klart, at åben krig mellem Indien og Pakistan kun vil være et spørgsmål om tid, og begge lande mobiliserer deres fulde styrke.

Den 3. december begynder krigen for alvor, da Pakistan udfører en række luftangreb på indiske baser tæt på grænsen, og kort efter begynder åbne kampe langs grænserne til Vestpakistan og Østbengalen.

På vestfronten lykkes det Indien at holde størstedelen af den pakistanske hær tilbage og endda vinde noget land. På østfronten er kampene anderledes ulige: I samarbejde med lokale guerillaer knuser den indiske hær de pakistanske styrker i Østbengalen, og den 16. december, knap to uger senere, overgiver de pakistanske styrker i øst sig, hvilket gør krigen til én af historiens korteste.

I kapitulationsdokumentet kundgøres det, at Østbengalen vil erklære sig selvstændigt under navnet Bangla Desh (senere sammentrukket i ét ord) En ny stat er blevet født.