Der er ingen udøvende kunstnere i det udvalg under Kultur­ministeriet, der skal se på en modernisering af den offentlige kunststøtte.

I rapporten »Spændvidder – om kunst og kunstpolitik« sammenligner professor Jørgen Langsted fortidens kulturøkonomi med nutidens oplevelsesøkonomi. Den førstnævnte opfattede kulturstøtte som en investering, der kom flerfold tilbage.

doctormacro.com

Den danske kunststøtteordning skal kulegraves, så ressourcerne udnyttes bedst muligt, og støtten kommer de rigtige til gode.

Det konkluderede statens vagthund på kunstområdet, Statens Kunstråd, på grundlag af en rapport: Spændvidder – om kunst og kunstpolitik.

Kulturminister Per Stig Møller har lyttet til rådet og har nu udpeget medlemmerne til udvalget. Men der er ikke blevet plads til en eneste kunstner blandt de øvrige seks medlemmer.

Det konstaterer kunstnerorganisationen DJBFA, der repræsenterer de danske sangskrivere og komponister, i en pressemeddelelse.

Kulturministeriets nye udvalg skal se på behovet for en reform af systemet. Formand bliver Asger Liebst, der tidligere har været direktør for Tivoli og formand for Statens Kunstråd.

Det eneste medlem af det nye udvalg med sin daglige gang i kunstverden er Elisabeth Delin Hansen. Hun er kunsthistoriker og leder af udstillingsbygningen Nikolaj i København.

Fra mediernes verden kommer Tom Ahlberg, tidligere kulturborgmester i København og nu udgiver af nettidsskriftet Søndag Aften, samt journalist Leif Lønsmann, musikchef på Danmarks Radio.

Fra forskningsmiljøet del­tager professor Anne Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, samt lektor Peter Schepelern, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og tidligere formand for Statens Kunstråd.

Det sidste medlem er Else Sommer, direktør i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

Fra kulturøkonomi til oplevelsesøkonomi

Rapporten Spændvidder – om kunst og kunstpolitik, som Statens Kunstråd reagerede på, er udarbejdet af Kulturpolitisk Forsknings­center med professor Jørgen Langsted fra Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet som redaktør.

Den beskriver tendenser i kunsten, kulturvaner, uddannelse, erhvervsliv og publikum – samt kunststøtte og om den nuværende støttestruktur trænger til en fornyelse.

I den forbindelse graver Jørgen Langsted tilbage i en af fortidens kæpheste, kulturøkonomien. Den betragtede støtte til kultur som investeringer, der kom flerfold tilbage via publikums forbrug ud over selve kultur­oplevelsen.

Rapporten sammenligner derfor firsernes og halvfemsernes kulturøkonomi-glæde med nu­­tidens fascination af oplevelsesøkonomien.

alternativt refleksionsrum

I rapporten advarer professor Jørgen Langsted mod at lade kunsten underordne sig samfunds- eller markedsmæssige funktioner og formål.

»Der skal derimod skabes plads, så kunsten bevares som »et alternativt refleksionsrum«, skriver han.

Kunststøttesystemet blev sidst ændret, da daværende kulturminister Brian Mikkelsen i 2003 stod for en total omlægning. Dengang hed nutidens Statens Kunstråd blot Kunstrådet og formanden hed – Asger Liebst.