Den danske anklagemyndighed har været på rundtur i Tyrkiet for at hente beviser mod Roj-TV. Torturcenter advarer mod at bruge vidneudsagnene.
Repræsentanter for den danske anklagemyndighed i sagen mod den kurdiske tv-station Roj-TV er netop vendt hjem fra Tyrkiet. Med sig i kufferten har de vidneudsagn fra syv vidner, der skal bruge som skyts mod kurdernes tv-station, som sender fra Danmark.
Justitsministeren terrorsigtede i slutningen af august, Roj-TV for at fungere som talerør for det kurdiske arbejderparti PKK, der står på USA’s og EU’s terrorlister.
Hele sidste uge har anklagemyndigheden været i Tyrkiet for at afhøre vidner og indsamle vidneudsagn til den kommende retssag mod Roj-TV i Danmark. Vidnerne, der er blevet afhørt, er såkaldte »afhoppere« – altså folk der påstås at have arbejdet for eller samarbejdet med Roj-TV eller være medlemmer eller sympatisører af det kurdiske arbejderparti PKK, men som ikke gør det mere.
Anklageren i sagen, Lise-Lotte Nilas er hemmelighedsfuld om besøget i Tyrkiet.
– Jeg vil ikke komme ind på, hvad der kom ud af besøget. Nu skal en dansk domstol tage vurdere bevisværdien af materialet, siger Lise-Lotte Nilas til Arbejderen.
Roj-TV’s advokat, Bjørn Elmquist, mener ikke at anklageren kan bruge vidneudsagnene i en dansk retssal, fordi de tyrkiske myndigheder er kendt for brug af tortur.
– Desuden har Tyrkiet en såkaldt »angre«-paragraf i sin straffelov, der åbner op for at dømte få nedsat deres straf ved at angive andre til politiet: Desto flere de kan stikke, desto billigere slipper de selv. Det retsprincip er farligt for sandheden, siger han til Arbejderen.
Også Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) advarer mod at bruge »beviser« fra tyrkisk politi:
– Efter mange års anti-torturarbejde kan vi kun bekræfte advokat Bjørn Elmquists udtalelser om, at man ikke kan bruge den slags som beviser i en dansk retssal, siger centrets advocacykoordinator, Tue Magnussen, til Arbejderen.
Han understreger, at fængslinger på løst grundlag samt tortur og mishandling fortsat er udbredt i de tyrkiske fængsler – især overfor det kurdiske mindretal.
– I en dansk retssag skal man være sikre på, at alle vidneudsagn er afgivet uden at have ligget under for pres fra de tyrkiske myndigheder
fastslår Tue Magnussen.
Det første retsmøde i sagen mod Roj-TV holdes den 15. august næste år i Københavns Byret. Der er afsat cirka 25 retsmøder i sagen. Sidste retsmøde er torsdag den 27. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278