Roskilde Festival uddeler 1,6 millioner kroner til hjemløse og fattige og kritiserer samtidig den danske indsats overfor de 200.000, der lever under EU’s fattigdoms-grænse.
Der er både økonomisk og moralsk støtte til de allerfattigste, når Foreningen Roskilde Festival i dag markerer sin holdning til det øgede fattigdomsproblem i Danmark.
Foreningen, der står bag den årlige musikfestival, har doneret 1.640.000 kroner til organisationer, som hjælper hjemløse og fattige familier.
Ved samme lejlighed kritiserer den det officielle Danmarks manglende indsats mod den stigende fattigdom i Danmark. Det sker med et nyt holdningsmæssigt fokus under navnet Standpunkt. Og det er, at ingen bør være fattige i Danmark.
– Donationerne hjælper her og nu. Men behovet for hjælp forsvinder jo ikke, fordi sneen smelter og solen igen skinner fra en skyfri himmel, skriver formand for Foreningen Roskilde Festival, Steen Jørgensen. i en pressemeddelelse.
annoncekampagne
For at understrege sin holdning til fattigdom og ulighed har Foreningen indrykket en helsides annonce i flere danske dagblade. Den sætter fokus på samfundets manglende indsats.
»Fattigdom er ikke årstidsbestemt. Der er fattige i Danmark hele året«, hedder det under overskriften »Vi kan ikke være det bekendt.
Foreningen baserer sin kritik af regeringens indsats på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse Det opdelte Danmark fra i år. Den viser, at over 200.000 danskere lever under EU’s fattigdomsgrænse.
Det mener foreningen kan gøres bedre.
»Det er både uacceptabelt og inhumant, at det danske velfærdssamfund undgår den nødvendige indsats ved blot at snakke udenom«, hedder det i annoncen, der slutter:
»Standpunkt er et opråb til dig og til vores omverden om at sætte en stopper for den nedadgående spiral, som flere og flere af vore medmennesker kastes ud i, når vi glemmer at huske, at ingen bør være fattig i Danmark.«
eu’s fattigdomsår
Foreningen Roskilde Festivals kampagne mod fattigdom og social ulighed falder sammen med afslutningen på EU’s Fattigdomsår 2010 .
Det skulle være året, der satte fokus på den stadig stigende gruppe af mennesker, der falder uden for de sociale sikkerhedsnet i de enkelte medlemslande.
Den danske regering har afsat 4,3 millioner kroner til fattigdomsåret, heraf 1,3 millioner kroner i tilskud fra EU.
2,3 millioner kroner er gået til 38 projekter, der arrangeres af forskellige organisationer. Resten dækker en åbnings- og en afslutningskonferencen, en hjemmeside om fattigdomsåret, fire pjecer, en informationsfolder samt en tur til Holland for 800 brugere af landets væresteder.
slap dansk indsats
Den danske regerings ambitionsniveau er fra starten blevet mødt med kritik fra flere af de organisationer, der til daglig arbejder med fattigdom og social udstødelse.
Bjarne Lenau Henriksen, chef for Kirkens Korshær, kaldte allerede i januar den planlagte indsats for verdensfjern.
– Det, som den danske regering er kommet med i forbindelse med fattigdomsåret er en lovprisning af de aktuelle sociale forhold i Danmark. Det virker mest som en konstatering af, at her har vi det godt. Hér er ingen fattige, sagde han dengang til Kristeligt Dagblad.
Preben Brandt, afgående formand for Rådet for Socialt Udsatte, efterlyste ved samme lejlighed noget, der fokuserer på regeringens resultateter i bekæmpelsen af fattigdom.
– Jeg læser aktivitetsprogrammet som et udtryk for, at regeringen ikke ønsker fokus på problemet.
Socialminister Benedikte Kiær afviste så sent som den 27. november i Kristeligt Dagblad al kritik af den danske indsats.
Hun forklarer, at hun efter bedste evne har forsøgt at udbrede viden og skabe forståelse for fattigdomsproblemerne ved at sprede indsatsen ud på mange lokale projekter, fremfor et storslået arrangement.
– Jeg forstår organisationernes kritik sådan, at de er ekstremt ambitiøse og sætter barren højt. For mig er det vigtigt at understrege, at vi ikke er færdige med at tale om fattigdom, når EU’s fattigdomsår er afsluttet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278