04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

50 nye abonnementer på en uge

50 nye abonnementer på en uge

Torsdag, 16. december, 2010, 10:30:41

Lotteri og avisuddeling i København gav fem nye abonnenter.

Fuld gang i fremstød for Arbejderen i København.

Vi begynder nu at kunne se målet på 300 nye abonnenter for os. I løbet af den seneste uge er der kommet 50 nye læsere af Arbejderen. Dermed har kampagnen resulteret i 215 nye læsere siden 1. oktober.

En del af abonnementerne er et resultat af fremstød for avisen i København. Lørdag var der stor uddelingsdag med faner og musik flere steder i byen, hvor også unge fra Kommunistisk Parti deltog.

På Amager deltog Asger Jeppesen i kampagnen for flere abonnenter.

– Kommunistisk Parti Amager havde sponseret to abonnementer til fremstøddet, fortæller han.

De to abonnementer var præmier i et lotteri, som folk kunne trække. Ud over disse to tegnede aktivisterne tre andre abonnementer under fremstøddet.

– Det var en god oplevelse. Vi var sammen om det, og vi kunne lokke folk med et lotteri, som de gratis kunne trække en pakke fra, fortæller Asger Jeppesen.

Dennis Laursen, der har abonnement på Arbejderen, har selv taget initiativ til et fremstød i Brøndby. Han tog ind på Arbejderen i Ryesgade for at hente materialer til fremstød. Derefter delte han omkring 500 postkort ud på Brøndby Nord Vej i højhusene.

– Jeg har tidligere delt ud for Enhedslisten. I Brøndby er der ikke særlig meget politisk aktivitet. Derfor deler jeg ud her. Jeg føler, at jeg er aktiv ved at deltage i kampagnen, siger han til Arbejderen.

Han er nu spændt på, om fremstødet vil give nogle nye abonnementer i Brøndby.

Fortsætter kampagnen på samme måde i dagene frem til jul, skal vi nok nå i mål – vi mangler nu kun 85. Hold dampen oppe og tag del i kampagnen!

Har du ikke materialer, så bestil dem på telefon 35 35 17 87 eller mail abo@arbejderen.dk

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2010 - 10:30   03. sep. 2012 - 10:53

Medier