Det er et kup af de helt store, at Det Kongelige Teater har fået overtalt verdens absolut største operastemme, den russiske stjernesopran Anna Netrebko, til at optræde i Operahusets La Bohème.
Anna Netrebko sang første gang i Danmark ved et arrangement i Koncerthuset i DR Byen sidste år. Det inspirerede hende til at få plads i kalenderen til de to første forestillinger i repremieren af Puccinis populære opera, der er blandt hendes yndlingspartier.
Hun er elev fra konservatoriet i Sankt Petersborg, og hendes forbløffende talent blev opdaget allerede i studieårene af Mariinski Teatrets dirigent Valery Gergiev, der gav hende scenedebut som 22-årig. Det var i 1993. Siden fulgte slag i slag en række af de største partier i operaer som Tryllefløjten, Søvngængersken, Lucia de Lammermoor, Figaros Bryllup, La Bohème, La traviata, Kærlighedsdrikken, Ruslan og Lyudmila, Manon og Rossinis messe Stabat Mater. Alle disse er indspillet på cd. Hun kan også opleves på film, blandt andet i en ny filmversion af Puccinis La Bohème.
Anna Netrebko er det 21. århundredes svar på en moderne og mesterlig diva med en stemmepragt og ikke mindst en teknik, der gør et møde med hende uforglemmeligt. Læg dertil et dramatisk talent af dimensioner, en lysende skønhed og en udstråling, der kan få en sten til at svede. Derfor synger hun til daglig på de førende operascener som The Met i New York, La Scala i Milano, Royal Opera Covent Garden i London og Salzburg festspillene.
Anna Trebkova spiller sin foreløbig sidste forestilling i Danmark i morgen. Forestillingen er forlængst udsolgt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278