Massakren i Armagh er ét eksempel på den terror, som den irske befolkning er udsat for. Formålet er at skræmme befolkningen og at provokere de irske undergrundsbevægelser.

Tidligt om morgenen den 4. januar 1976 bliver seks personer myrdet i to byer i amtet Armagh i Nordirland. Én af loyalisternes højreorienterede terrorgrupper har slået til igen.

I midten af 1970’erne befinder den nordlige del af Irland sig i en mere eller mindre konstant krigstilstand. I det britisk kontrollerede område (Nordirland) må den irske befolkning, hvad enten de er modstandere af det britiske overherredømme eller simpelthen bare katolikker, finde sig i daglige overgreb fra myndighedernes side og samtidig leve i frygt for at blive ofre for én af de højreorienterede terrorgrupper, der støtter »unionen« med Storbritannien.

Én af de mest aktive af disse grupper er »Ulster Volunteer Force« (UVF), og det er netop dem, der slår til i de tidlige morgentimer en råkold 4. januar.

Klokken seks bryder tre maskerede mænd bevæbnet med maskinpistoler ind i et hus i byen Whitecross og mejer tre unge mænd ned. Ofrene er de tre brødre, John, Brian og Anthony Reavey. De to første bliver dræbt på stedet, mens Anthony dør af sine sår den 30. januar.

Massakren har kunnet finde sted, selv om anti-terrorpolitiet Royal Ulster Constabulary (RUC) har opsat vejspærringer på samme vej, hvor Reavey-familien bor. Morderne har øjensynligt stået på god fod med politiet.

Mindre end tyve minutter efter den første massakre bryder tre maskerede mænd ind i et hus i Ballydougan 30 km fra Whitecross. Her dræber de brødrene Barry og Declan O'Dowd samt deres onkel Joseph. Brødrenes far, Barney, bliver såret men overlever.

Da anti-terrorpolitiet bliver tilkaldt til massakren på Reavey-brødrene, er deres reaktion simpelthen at fortælle den stadig levende Anthony, at »dine brødre blev jo ikke skudt for ingenting«.

De skyldige i massakrerne bliver aldrig fundet, men i 1988 tilstår den tidligere RUC-officer Billy McChaughey, mens han sidder fængslet for andre forbrydelser, at han deltog i massakren på vegne af UVF, men at RUC medvirkede aktivt til både planlægningen og udførelsen af mordene.

Massakren i Armagh er kun ét eksempel på den terror, som den irske befolkning i Nordirland er udsat for gennem årtier. Formålet er dels at skræmme befolkningen fra at støtte irske republikanere, der ønsker et samlet Irland, dels at provokere de irske undergrundsbevægelser til at optrappe konflikten og holde Nordirland i en konstant tilstand af belejring.

Desværre lykkes det over al forventning. Allerede næste dag dræber irske modstandsfolk ti lokale protestantiske mænd i Kingsmill. Terroren tager endnu en omgang i Nordirland.