Polen har ofte været delt mellem andre stater, hvilket naturligvis har sat sine spor politisk, kulturelt og på folkesjælen, og Polen blev Anden Verdenskrigs første offer.

^boganmeldelse _{af Bjarne Nielsen}

Bogen, »Polen 1918-2010 - et land i forandring« af Jens Jørgen Nielsen, handler om Polens historie frem til præsidentvalget i juni 2010 og er en del af serien www.his2rie.dk, som Arbejderen tidligere har anmeldt.

Som de andre bøger i serien er den fremragende og flot illustreret.

Forfatteren har fokus på Polens gendannelse i mellemkrigstiden, nazismens besættelse under Anden Verdenskrig og ikke mindst årene som socialistisk republik og modstanden herimod samt det nuværende kapitalistiske Polen fra 1989 til i dag.

Polen har ofte været delt mellem andre stater, hvilket naturligvis har sat sine spor politisk, kulturelt og på folkesjælen.

Polen blev Anden Verdenskrigs første offer, lige som Holocaust fandt sted i Polen, blandt andet fordi landet rummede det største antal jiddisch-talende jøder i verden.

Polen 1918 - 1939

Efter Første Verdenskrigs afslutning blev Den Polske Republik udråbt den 11. november 1918. Ingen troede på landet.

Stalins holdning var »Undskyld udtrykket - en stat..«. Andre lande mente projektet »var en fejl« og den kendte økonom Keynes kaldte Polen en »økonomisk umulighed, hvis eneste industri var jødeforfølgelse«.

I årene 1919-21 var landet i krig mod det nye sovjetsamfund om Ukraine, Hviderusland og Litauen. Efter flere store slag fik Polen, med fransk hjælp, dele af Hviderusland og Ukraine.

På dette tidspunkt havde landet en lille men velorganiseret arbejderklasse og en enorm bondestand, hvoraf hele 27 procent var feudalbønder.

Allerede i 1926 kom et statskup begået af Piludski og støttet af venstrefløjen og fagbevægelsen. Paradoksalt nok fik hæren en voksende rolle, og efter Piludskis død i 1935 udviklede landet sig i autoritær retning.

Hitler og Stalins ikke–angrebspagt i 1939 havde en tillægsaftale, der betød en deling af Polen, Baltikum og andre dele af Østeuropa mellem dem. En noget problematisk aftale, der betød den polske republiks død.

Anden verdenskrig

Efter Nazitysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 ændres billedet. Den polske eksilregering optog diplomatisk kontakt med Sovjetunionen efter allieret pres.

Bogen er yderst interessant om årene 1941–43, hvor polakkerne førte krig på alle fronter. Ud over eksilregeringen havde man en underjordisk regering i selve Polen. Man havde illegale universiteter, eget retsvæsen og hær. Hjemmehæren.

En del polakker flygtede til både vest og øst og kæmpede her i disses hære. I 1940 var eksempelvis 10 procent af piloterne i Storbritanniens flyvevåben RAF polakker!

Da slaget ved Kursk var vundet, gik den Røde Hær mod Berlin, direkte gennem Polen med alt hvad der fulgte med.

I 1944 dannede de polske kommunister Polens Arbejder Parti, PPR. Komintern havde i 1938 opløst det gamle kommunistparti grundet påstået trotskisme.

I sommeren brød man med eksilregeringen i London og nægtede at anerkende Hjemmehæren, der havde støttede den berømte opstand i Warszawa,  hvilket Sovjet af mange årsager ikke gjorde.

På dette omstridte punkt er bogen dejlig nuanceret og gør op med myten om, at Sovjet så passivt til nazisternes myrderier.

I 1944 var Hjemmehæren knust og Polens fremtid skulle afgøres ved Potsdam–konferencen i 1945, hvor Polen ikke deltog.

1945 - 1956

Polen var befriet, men mod flertallet blev det nye Polen underlagt sovjetsfæren. Stalin brugte Polen sikkerhedspolitisk. Som socialistisk stat, var det for ham »som at lægge en saddel på en ko«. Uden mening.

Den polske Folkerepublik blev oprettet i 1948, efter at kommunisten Gomulka var afsat for sin støtte til Jugoslaviens Tito, og varede til 1990, da elektriker Walesa tog over.

I 1947 slog PPA og det socialistiske PPS sig sammen til Polens Forenede Arbejderparti, PZPA og fra 1948 og til 1956 sad de Moskvatro på magten. Og landet gennemgik både nationaliseringer og upopulære kollektiviseringer. Fra 1945 og til 1950 var der reelt borgerkrigslignelde forhold i landet, hvor rester af Hjemmehæren og kirken spillede en vis rolle.

I dette kapitel, som resten af bogen, gennemgås de forskellige klassers rolle og betydning, således at forståelsen for klassekampenes fremtrædelsesformer giver mening.

I perioden 1951-54 var Gomulka fængslet men blev atter leder. Han opgav kollektiviseringen af landbruget og af over 10.000 kollektivbrug i 1955 var der derefter kun 1534 tilbage i 1957!

Som det eneste østland fik Polen sit studenteroprør i 1968. Dog uden arbejderklassens solidaritet eller forståelse.

I 1970 kom de store arbejderopstande og Gomulka blev afløst af den kapitalisme orienterede Gierek, der styrede landet frem til omkring 1980. Han blev afløst af overgangsfiguren Kania, inden et militærkup i 1981 indsatte general Jaruzelski og indførte undtagelsestilstand. Han blev senere både parti– og statsleder. I denne fase illustrerer bogen hvilken parodi på socialisme, Polen var.

Men bogen er rigtig god i fremstillingen af kampene mellem Solidarnosc og kommunistpartiet. I 1989 fik kommunistpartiet et mandat (!) medens Solidarnosc fik 160.

Således var en periode med Sovjet-baseret socialisme knust af et inkompetent kommunistparti og en modvillig reaktionær og religiøs befolkning med arbejderklassen, CIA og kirken i spidsen.

Kommunisterne opløste sig selv i 1990 og blev til det socialdemokratiske parti SLD, der uden problemer gik ind for kapitalisme, EU og NATO.

Resten af bogen er en glimrende beskrivelse af det nye EU-Polen.

Bogen er en let læst introduktion for de, der ønsker at vide noget om Polens nyere historie. Undertegnede har dog savnet et navneregister.

Har man derefter lyst til mere, kan Søren Kolstrups Polen i 1000 år - set fra Krakow (2007), Tania Ørum Klassekampene i Polen (1970) eller Dea Trier Mørchs Polen (1970) anbefales.

Forfatteren har tidligere arbejdet i Rusland og Jugoslavien og for Politiken.

Jens Jørgen Nielsen: Polen 1918 - 2010 - et land i forandring. 134 sider rigt illustreret. 149 kroner. Forlaget Frydenlund.