Arbejderens abonnementskampagne mangler kun 12 nye læsere for at nå i mål.
Da Arbejderens abonnementsafdeling mødte ind efter juleferien, ventede der en glædelig overraskelse.
Hen over ferien har avisen fået 25 nye abonnenter, og Arbejderen er nu kun 12 abonnenter fra at nå målet på 300 nye abonnenter.
– Da vi åbnede vores computere, strømmede der nye abonnenter ind i mailboksen. Og der kommer stadig flere til hver dag, fortæller Jette fra abonnementsafdelingen.
Siden kampagnens start den 1. oktober har Danmarks røde dagblad fået 288 nye læsere.
De mange nye læsere er skaffet ved, at mange har givet en hånd med. Avisen er blevet delt ud ved fremstød, og postkort er husstandsomdelt i udvalgte kvarterer. Og ikke mindst er tidligere læsere af Arbejderen blevet ringet op med et godt tilbud, siger Jette, der sender en stor tak til alle aktivisterne i kampagnen.
– Det er et flot, men også tiltrængt resultat. Flere abonnenter på Arbejderen er helt nødvendige – både af politiske og økonomiske grunde. Derfor fortsætter kampagnen, til vi er i mål, lover Jette.
Abonnementsafdelingen regner med at nå målet i løbet af næste uge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278