Nationalmuseets årbog om sit arbejde og sin forskning i 2010 sætter blandt andet fokus på en kz-lejr, modstandskampen og kokkepigens blog.

Frihedsmuseets Modstandsdatabase har fået gamle modstandsfolk og deres familier til at sende fotos ind fra dengang. Her en modstandsgruppe fra Esbjerg.

Frihedsmuseet 1945

^boganmeldelse _{af Gert Poder}

Hvert år udgiver Nationalmuseet en bog med eksempler på, hvad museet har arbejdet med og forsket i det seneste års tid.

Årets udgave af Nationalmuseets Arbejdsmark indeholder 15 artikler, som spænder vidt. Fra Nordens ældste lærredsmaleri til våbenofre som magtdemonstration, fra restaurering af en to-mastet skonnert til hvad fedtsten fra Nuuk kan fortælle.

Og så sættes der fokus på en koncentrationslejr ved den dansk-tyske grænse, modstandskampen samt på stegt flæsk og kakaosuppe.

Ladelund hedder en lille flække, fem kilometer syd for den dansk-tyske grænse, ud mod Nordsøen. Den rummede i 1944 en koncentrationslejr, en udligger for den store kz-lejr Neuengamme, hvortil størstedelen af de ialt 6.000 danske fanger blev sendt.

Men ingen danskere havnede i KZ Aussenkomando Ladelund, måske fordi den lå så tæt på grænsen. Ladelundslejren modtog i slutningen af oktober 1944 2000 fanger, heraf 1200 fra den lille hollandske by Putten. De sad som hævn for drabet på en officer fra den tyske besættelsesmagt.

Historien om lejren, dens fanger og forholdene, også i den store udryddelseslejr Neuengamme, er skrevet af Henrik Skov Kristensen, overinspektør ved Frøslevlejrens Museum. Det er grusom læsning, på én gang tørt og sagligt men samtidig spækket med danske øjenvidneberetninger fra tilsvarende lejre.

modstandsdatabasen

Et andet projekt med tilknytning til Anden Verdenskrig og den tyske besættelse er Frihedsmuseets database over medlemmer af modstandsbevægelsen. Den viser, hvordan Nationalmuseet bruger internettet til at formidle kulturhistorie.

Frihedsmuseet åbnede sin Database i maj 2009, og den rummer i dag omkring 60.000 navne. I efteråret 2010 begyndte man på den sidste etape af registreringen af danske modstandsfolk.

Databasen rummer en fortegnelse over alle de medlemmer som det er muligt at finde på mandskabslister og i den righoldige litteratur fra perioden. Den gør det muligt at søge oplysninger om hvilken slags modstand de enkelte medlemmer udførte og få henvisninger til, hvor der eventuelt står yderligere oplysninger.

Det er museumsinspektør på Frihedsmuseet Jakob Sørensen, der siden 2009 har været ansvarlig for det store projekt. Han fortæller levende og sagligt om sine oplevelser med de gamle modstandsfolk, når de ringede deres oplysninger ind.

Artiklen er desuden krydret med nogle af de flere hundrede portrætter og gruppebilleder, som Frihedsmuseet har modtaget i forbindelse med databasens opbygning.

stegt flæsk og kakaosuppe

I en helt anden boldgade er de tre kokkepigers artikel om livet i køkkenet på en dansk herregård for 100 år siden.

Næsten da, for i virkeligheden handler den om Frilandsmuseets kokkepige-blog, der er Nationalmuseets mest besøgte. I det digitale rum står hun på hovedet i gamle kogebøger, husmodermanualer og i folketraditionen for at bringe historiske opskrifter til vor tids køkkener.

Bloggens afsender er en delvist opdigtet »kokkepige«, der så dagens lys, da Frilandsmuseet opførte den lille hovedgård fra Fjellerup på Djursland i 1996.

Gårdens stuehus bruges i dag til undervisning af skoleklasser og aktiviteter for sommerens publikum. I den forbindelse har museumspædagog Inge-Mette Petersen udviklet sin fiktive kokkepige, nu også i samarbejde med køkkenkvinder af kød og blod.

Nationalmuseets Arbejdsmark 2010 rummer som sagt et dusin andre historier om forskningen bag og arbejdet med at sikre fortidens viden for eftertiden.

Nationalmuseets Arbejdsmark 2010. 236 sider, rigt illustreret, 248 kroner. Læs mere på www.museumsbutikken.dk