Danmark siger ja til et forslag om at indføre et nyt kulturarvssymbol, der skal styrke EU især blandt børn og unge.

Professor Uffe Østergaard mener, at Øresundsbroen vil være velegnet som et EU-kulturarvssted.

EU-Kommissionen fik sidste år opbakning fra EU-Parlamentet og dets kulturudvalg til at indføre et nyt fælles system, der skal gøre medlemslandenes kulturarv mere EU-venlig.

I Danmark sagde Folketingets Europaudvalg i maj 2010 forud for et rådsmøde i EU god for forslaget. Formålet er at skabe kulturarvsteder i EU, der »giver borgerne en bedre forståelse af den fælles europæiske kulturarv« med særlig vægt på »de demokratiske værdier og menneskerettigheder.«

Det fremgik af regeringens samlenotat til EU-Rådsmødet den 18. november, hvor forslaget blev behandlet. Den danske regering støtter forslaget.

»Regeringen finder det vigtigt at fremme kendskabet og adgangen til Europas mangfoldige kultur­arv« står der i notatet.

Ifølge forslaget er mangfoldighed, demokrati og menneskerettigheder vigtige argumenter for at etablere et EU kulturarvssted. Derimod behøver de  ikke at være specielt smukke.

Ifølge forslaget vil de »først og fremmest blive udvalgt på grund af deres plads i europæisk historie og i mindre grad på grund af de æstetiske værdier.«

Det nye mærke skal ifølge den græske kulturordfører, Chrysoula Saatsoglou-Paliadeli, fra EU-Parlamentet »skabe euro­pæisk samhørighed mellem borgerne i EU’s medlemslande.«

skal påvirke de unge

– Forslaget er især rettet mod unge. Kultur er noget, som bringer de unge sammen, udtaler det græske medlem til europarl.europa.eu, som er EU-Parlamentets officielle pressetjeneste.

– For eksempel kan Tyskland og Frankrig gå sammen og søge om et fælles (kulturarvs-) sted, der afspejler en bestemt idé, siger kultur­ordførereren.

Professor Uffe Østergaard er ekspert i europæisk historie og identitet på Copenhagen Business School. Han hilser forslaget velkommen.

– Det kan fint tjene det formål at fremhæve fællesskabet mellem de europæiske kulturer, siger han til Ugebrevet Europa.

Han advarer dog mod at misbruge ordningen.

– Det må ikke udvikle sig til rendyrket festskriftshistorie eller helgenkåringer, fortsætter han.

Som eksempler på egnede steder foreslår han Øresundsbroen samt Grænsestationen i Sæd ved Tønder, der er overtaget af EU-modstanderne fra Dansk Folkeparti.

– Den signalerer en af de mange former for dobbelthed, som ligger til grund for, at det europæiske fællesskab er nået derfil, hvor vi befinder os i dag, siger professoren.

frivillig ordning

Det nye kulturarvsmærke skal afløse en hidtil mellemstatslig ordning fra 2006. Det skyldes ifølge et notat fra EU-Komissionen »overvejende praktiske årsager«, fordi det »har vist sig hensigtsmæssigt at administrationen af mærket gøres til et fælles EU-anliggende«.

EU-Kommissionen henviser i sin begrundelse for at gøre mærket til et fælles EU-anliggende til artikel 167.

Den siger, at EU skal »bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtider fremhæver den fælles kulturarv.«

Det er tanken, at de deltagende medlemslande hvert år kan indstille to steder til EU Kulturarvsordning. Alle forslag skal herefter vurderes af en jury, der »skal bestå af12 uafhængige eksperter«.

Det er frivilligt at deltage i ordningen.

EU på kultur-hugst

Enhedslistens EU-politiske medarbejder Eva Flyvholm  er ikke imponeret over EU’s forslag til et nyt kulturmærke.

– Det nye kulturarvsmærke er et håndgribeligt eksempel på EU politikeres  iver for at fremme billedet af en fælles europæisk kultur inden for EU landene, siger hun til Arbejderen.

Eva Flyvholm ser det som endnu et desperat tiltag for at fremme en union, som ikke er folkeligt forankret.

– De har også forsøgt sig med fælles EU-hymne og andet lir. Det lugter mere af politik end af hensynet til kulturarv, slutter hun.

Kultur

Foto til web:

11a-EU-øresundsbroen-005.jpg