Med »Between Here & Somewhere Else« afkoder danske Maj Hasager og hendes britiske kollega Helen de Mains den palæstinensiske virkelighed.
Vi ser reportagerne i fjernsynet fra den besatte Vestbred i Palæstina. Børn og unge med slangebøsser kæmper over for kampklædte soldater med tanks, geværer og jagerfly.’
Men fandtes der i det hele taget en hverdag i Palæstina, og hvordan ville den i givet fald se ud og opleves?
Disse spørgsmål fik den danske kunstner Maj Hasager og hendes britiske kollega Helen de Mains til at bytte den trygge danske virkelighed ud med hverdagen i et besat land.
– Det første, der slår én når man krydser den såkaldte grænse, som israelerne har opstillet med checkpoints ind til Vestbreden, er, at det er et samfund, der er besat, siger Maj Hasager til Arbejderen.
De to kunstnere har brugt tre år til at bo i og researche de besatte palæstinensiske territorier.
– Ja, undtagen Gaza, for der kunne vi bare ikke komme ind, lyder det syrligt fra Maj Hasager.
Resultatet er blevet udstillingen Between Here & Somewhere Else. Den viser en bid af den aktuelle situation i de besatte områder, set med udenforstående øjne ved at sammensætte mange forskellige kunstneriske elementer – skulpturer, fotografier, film og tekst.
En udsultnings- og udmattelseskrig
De to kunstnere, der har boet i byer som Ramallah, Jerusalem, Bethlehem og Nablus, har ladet sig konfrontere med den palæstinensiske virkelighed, og det har været en øjenåbner af de store.
– Medierne fortæller os, at israelerne er på én bestemt måde, og palæstinenserne er på en anden, bestemt måde. På den besatte Vestbred blev jeg så præsenteret for et helt andet liv, nemlig at befolkningen insisterer på at leve et liv, siger Maj Hasager.
Det til trods for, at hverdagen som palæstinenser er alt andet end nem at få til at hænge sammen.
– Vestbreden er et område med ekstreme restriktioner. Det befinder sig i en systematisk udsultnings- og udmattelseskrig, hvor restriktionerne vokser for hver dag der går – med begrænsede muligheder for at bevæge sig, for at få arbejde på Vestbreden, siger Maj Hasager.
Men alt er ikke sort i sort. Det er udstillingens budskab, og summen af de to kunstneres oplevelser.
– Folk insisterer på at have et hverdagsliv som de fleste andre, selv om de er under ekstremt pres og besættelse. Det er et liv der også består af kærlighed og had, sorg og glæde, liv og død, men selvfølgelig altid krydret lidt med besættelse, siger Maj Hasager.
Hun erkender gerne, at hun tog til Vestbreden med et propalæstinensisk perspektiv.
– Jeg tænkte også at jeg ville forholde mig åbent til, hvad det her er som menneske og som kunstner. Men når man oplever systematisk undertrykkelse i en så ekstrem grad af en hel befolkning, så kan man ikke lade være med at forholde sig til sine egne privilegier som menneske, siger Maj Hasager.
Et af de privilegier er helt håndfast retten til at forlade scenen, når det hele bliver en tak for broget.
– Jeg kunne jo til enhver tid tage afsted – forlade undertrykkelsen og den brutale hverdag. Somme tider måtte jeg så også rejse, fordi jeg ikke kunne blive der længere – fordi der er en begrænsning på, hvor lang tid jeg må være der, forklarer Maj Hasager.
det danske perspektiv
Både som menneske og som kunstner har de tre års arbejde med at skildre hverdag og virkelighed i Palæstina sat sine spor hos Maj Hasager.
– Turen har påvirket mig på et ekstremt niveau. Tilbage i den danske virkelighed bliver man stillet over for den fremmedfjendske retorik, der finder her i landet på regeringsplan. Det har givet mig trang til at involvere mig i en dansk sammenhæng, fortæller Maj Hasager.
Det har hun gjort gennem værket Memory of Imagined Places (Erindring om forestillede steder, red.). Det handler om tilhørsforholdet for unge palæstinensere mellem 17 og 29 til de landsbyer, som deres bedsteforældre blev tvunget ud af i 1948, da staten Israel blev dannet.
– De har en længsel efter et sted, hvor de aldrig har været – en nedarvet erindring. Det har jeg været optaget af, fordi det for palæstinenserne er et kollektivt tab af disse steder, siger Maj Hasager, og uddyber det.
– Der er jo ingen afklaring på spørgsmålet om retten til at vende tilbage, der er ingen anerkendelse af at 700.000 blev tvunget på flugt og blev systematisk sat ud af deres landsbyer og byer rundt omkring i det, der nu er Israel, men som historisk blev kaldt Palæstina.
et spidsfindigt greb
Between Here & Somewhere Else er ifølge Maj Hasager en udstilling, der viser et modsat billede end det man ville forvente, når man tænker Palæstina.
– Det er et meget mere spidsfindigt greb, der kommer efter lang tids ophold. Det er meget mere personligt materiale, der er indsamlet. De fleste af værkerne kommer af forhold, der har udviklet sig over lang tid.
På den måde har der også været mange lag i det, og alt det her har kun kunnet komme frem over en meget, meget lang periode, slutter Maj Hasager.
Maj Hasager og Helen de Mains:Between Here & Somewhere Else. Overgaden, København. Til 16. januar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
